Eckersberg Børneunivers holdt Børnefestival

Børnefestival. Privat foto

Børnefestival. Privat foto

26. maj 2024 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Det er tredje år i træk, at Eckersberg Børneunivers holder den gratis Børnefestival for børnefamilier. Der lægges vægt på, at alle børn skal have mulighed for at opleve god børnekultur, skriver børneuniverset i en pressemeddelelse.

Børnefestivalen trækker rigtig mange besøgende til Blans og for nogle timer fordobles antallet af mennesker og biler i landsbyen. I år var der show med Jungledyret Hugo og Mikkel Rugholm, der også senere tryllede flotte ballonfigurer frem og mange af de fremmødte børn fik taget et billede med Jungledyret Hugo.

Artiklen fortsætter under annoncen

På pladsen havde Sofus Sæbeboble workshop med børnene, der var glade for at få lov til at lave store flotte sæbebobler. Personalet i børnehaven og skolen lavede sammen med de største elever gratis aktiviteter; så som vandraketter, bål, ansigtsmaling, flotte dekorationer i håret, skyde på mål, skyde med bue og pil, dåsekast, snitte med dolke, sæbebobler, kæphesteridning og ikke mindst så underholdt skolens elevbands og forældreband med musik.

Børneuniverset glæder sig allerede til næste års Blans Børnefestival.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du se billeder fra børnefestivalen.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...