Egnsspil om folketingsmedlem I.P. Nielsen er i støbeskeen

I. P. Nielsen buste i Broager. Foto: Ole Kæhler
I. P. Nielsen buste i Broager. Foto: Ole Kæhler
9. maj 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kultur i Gråsten og Det lille Teater i Gråsten vil næste år opføre et egnsteater med udgangspunkt i afdøde folketingsmedlem I.P. Nielsens liv med tilhørende politiske og menneskelige kampe i Sønderjylland.

De fleste penge til at gennemføre egnsspillet er i hus, og kontrakten med manuskriptforfatteren og instruktøren er underskrevet.  Maria Markvart Andersen, forfatter med bopæl i København, er gået i gang med dybdegående research og skriveproces, efter at hun for nogle uger siden var på heldagsbesøg på Broagerland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes mål er at skrive et teaterstykke, der ikke er en hyldest-gennemgang af I.P. Nielsens liv men også vil byde på spændingsforhold og drama.

Formålet med Maria Markvarts besøg var at yde bidrag til hendes skriveproces og at komme omkring personen I.P. Nielsen fra forskellige vinkler.

Så besøgsprogrammet var først en længere video med I.P. Nielsen og derefter et besøg hos i I.P. Nielsens hytte på Dynt Strand, hvor oldebarnet Anders Caspersen og INI viste rundt og forklarede om I.P. Nielsens daglige liv. Derefter gik turen til lokalhistorisk arkiv på Broagerhus. Et omfattende materiale fra udstillingen om I.P. Nielsen udarbejdet af Hannelore Zahn og Kaj Østergaard var gjort klar til forfatteren, som kunne afslutte besøget med at se busten af I.P. Nielsen i parken i Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maria Markvart Andersen har tidligere skrevet seks egnsspil, så hun er kendt med opgaven. Og bevidst om, at det ikke bliver let. Hun er glad for besøget på Broagerland.

I.P. Nielsens sociale engagement gør et stærkt indtryk på mig. Hvor stærkt han har kæmpet for andre mennesker end sig selv. For børnene og for de udsatte. Han har virkelig været en mand med stærke ideologier. Mere end de fleste. For mig handler det jo om at finde kernen i stykkets historie. Hvor er det, at det bliver en god historie. Et portræt, der retfærdiggør”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Man er nødt til at være så tro imod historien som muligt, men der er ting, vi aldrig kan vide. Ting er foregået i hans hoved, som vi ikke kender. Og noget af det er jeg nødt til at antage, gætte mig til, finde på. Jeg er ret optaget af hans hustru. Og det bliver svært. For hende er der bare ikke ret mange informationer om. Men hun har jo fyldt meget i hans liv. Jeg vil tro, at meget af det, han har gjort, ikke har kunnet lade sig gøre uden hende. I hvert fald kunne han ikke have haft familie, hvis han ikke også havde haft hende”, siger Maria Markvart.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Så det er med at finde ud af, hvad det var for et samspil, de havde. Hvad gav hun ham. Hvad gav han hende. Hvordan var det. Og af andre personer må der også være nogle, han har været i karambolage med. Hans relation til dronning Ingrid er jo også interessant. Men jeg tror, det bliver noget med at prøve at starte med, hvad der er i de nære relationer og så arbejde med, hvordan jeg kan overføre det til relationer, man ikke ved så meget om”.

Gennem Den Sønderjyske Hjælpefond, som Dronning Ingrid blev projektor for, sikrede I.P. Nielsen, at mange tusinde tyske børn kom på ferie hos en plejefamilie i Sønderjylland efter 1. Verdenskrig. I. P. Nielsen sagde, at man kan strides om, hvem der har ansvaret for krig, men at det aldrig er børnenes skyld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fondens indsats gjorde også, at han fik tilnavnet Der Kindervater. Selv kaldte han sig ‘folketingspolitiker fra Hytten i Dynt’.

20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...