Ekstra billetter frigivet til populær musikfestival

Lokalt musiktrækplaster sælger billetter i rekordtempo. Arkivfoto

Lokalt musiktrækplaster sælger billetter i rekordtempo. Arkivfoto

22. december 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Billetsalget til Nord-Als Musikfestival 2026 har overgået alle forventninger, og festivalen melder nu om rekordsalg flere måneder før sommeren overhovedet nærmer sig. Interessen er så stor, at arrangørerne har besluttet at sætte ekstra billetter til salg.

Festivalen, der finder sted fra den 11. til 13. juni 2026, har i år oplevet, at det oprindelige antal partoutbilletter hurtigt blev revet væk. For at imødekomme den massive efterspørgsel har festivalledelsen derfor valgt at optimere pladsudnyttelsen i de historiske rammer ved Nordborg Slot.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betyder, at der nu frigives 100 ekstra partoutbilletter, som kan købes med det samme.

De ekstra billetter giver endnu flere musikglade gæster mulighed for at få den fulde festivaloplevelse med tre dage fyldt med koncerter og fællesskab. Årets program tæller markante navne på den danske musikscene, herunder Benjamin Hav & Familien, Medina og Magtens Korridorer, og netop kombinationen af store kunstnere og den intime festivalstemning har vist sig at være et stærkt trækplaster.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er helt overvældede over den opbakning, vi ser år efter år. Det er fantastisk at mærke, hvordan folk prioriterer de lokale fællesskaber og den gode musik. Vi har arbejdet hårdt på at finde plads til lidt flere, så vi kan få så mange som muligt med til festen”, siger Anne-Christine, der er PR-ansvarlig for festivalen.

Også endagsbilletterne er i høj kurs. Især fredagen, hvor blandt andre Ella Augusta, Joey Moe og Luftens Helte indtager scenen, tiltrækker stor opmærksomhed. Her er der i øjeblikket stadig billetter tilbage, men arrangørerne understreger, at beholdningen svinder hurtigt, og at man ikke skal vente for længe, hvis man vil sikre sig adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nord-Als Musikfestival har gennem årene opbygget et ry for sin hyggelige atmosfære og sin særlige placering i de historiske omgivelser ved slottet. Med det nuværende tempo i billetsalget peger meget på, at festivalen igen i 2026 kan melde alt udsolgt.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...