En kaptajn går fra borde – en ny kommer til

Poul Valdemar og Martin Nørbæk. Pressefoto
Poul Valdemar og Martin Nørbæk. Pressefoto
1. december 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Den 15. december overdrager Poul Valdemar Nielsen sit job som direktør for Fonden Koncertsalen Alsion til Martin Nørbæk, der siden 15. september har været koncertsalens scenemester. Dermed er spillestedets generationsskifte overstået, fordi det siden Martin Nørbæks ansættelse som scenemester har været meningen at samle de to stillinger på samme person.

Poul Valdemar Nielsen tiltrådte som direktør i 2010 efter en årrække som blandt andet vicekommunaldirektør i tidligere Sundeved Kommune og kultur- og fritidschef i den nye Sønderborg Kommune. Han har derfor været med til at præge koncertsalen fra første færd.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har altid ikke blot været et spørgsmål om, hvordan vores arbejde kunne gavne Koncertsalen Alsion – men om, hvordan det gavner hele Sønderborg. Vi ville skabe en sal, der var til for alle. Indholdet skulle være bredt repræsenteret samtidigt med, at vi havde noget af Nordeuropas bedste akustik og spillested for klassisk musik”, fortæller Poul Valdemar Nielsen i en pressemeddelelse.

”De mest spændende øjeblikke i koncertsalen er dem, hvor vi kommer ud i grænsefladerne mellem de forskellige udtryksformer. Vi har for eksempel blandet videnskab og kultur. Vi har oplevet koncerter, hvor murene mellem genrer blev pulveriseret. Og så har der været alle de gange, hvor man bare sidder og drømmer sig væk til en symfonikoncert, siger den afgående direktør, der ”er glad for at fundet en afløser, der har den nerve og det netværk, der skal bruges for at videreudvikle koncertsalen de næste mange år frem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Martin Nørbæk har de seneste mange år været med til at afvikle nogle af de største koncerter på dansk jord med store danske og udenlandske rock- og popnavne. Ud over at drive sit eget firma har han se seneste syv år været ansat som senior projektleder i Nordic Rentals, der er Skandinaviens største privatejede totalleverandør af scener, lyd-, lys- og AV-udstyr til koncerter, festivaler, scene- og tv-produktioner.

Samtidigt med, at han 15. september startede som scenemester, begyndte han i sin forgængers ’direktør-skole’. De seneste måneder er han sat ind det at være direktør for en fond med mange forskellige interessenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er spændende. Der er jo forskel på at være praktisk leder og på at skulle håndtere det politiske og diplomatiske arbejde, som en direktør er”, siger Martin Nørbæk, der er 43 år gammel og bosat i Vollerup uden for Sønderborg.

Han glæder sig til at være en del af det unikum, som Koncertsalen Alsion er.

”Igennem de seneste 10-15 år har publikums forventning til hele oplevelsespakken ændret sig. De er blevet mere forvænte og stiller enorme krav til omfanget og udformningen af eksempelvis lyd og lys. Det bliver spændende at videreudvikle Koncertsalen Alsion i den retning og udnytte både salens og Sønderborgs kæmpe potentiale”, siger Martin Nørbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag 9. december klokken 15.30 – 17 inviterer bestyrelsen i Fonden Koncertsalen Alsion til først afskeds- og efterfølgende velkomstreception for henholdsvis Poul Valdemar Nielsen og Martin Nørbæk. Det foregår i Atriumgården i Alsion.

Alle interesserede er velkomne og fonden opfordrer alle til medbringe gyldigt coronapas.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...