Erhvervsklubben inviterer til vælgermøde

13. september 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Som optakt til byrådsvalget i november arrangerer Erhvervsklubben i Sønderborg en valgaften, hvor vi vil udfordre spidskandidaterne fra de nuværende partier i byrådet under temaet ”Sønderborg – hvor skal væksten komme fra”.

Erhvervsklubben vil gerne invitere jer til at deltage i dette arrangement, hvor vi håber at der bliver stort fremmøde fra områdets erhvervsrepræsentanter og de lokale politikere.

Arrangementet er den 16. oktober kl. 16.30 – ca. 20.00 på Business College Syd. Arrangementet indledes med en let menu og mulighed for at netværke, skriver Erhvervsklubben i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg har masser af vækstambitioner og gode kort på hånden, men også markante udfordringer, når det handler om vækst i befolkningstal og økonomi.

Er der fælles billeddannelse på fokusområder og udfordringer?

Hvordan ser game-planen ud?

Er der politisk/erhvervsmæssig vilje til at løfte og flyve i flok?

Journalist Jakob Illeborg fra DR1 Kontant vil styre valgaftenen og der er inviteret fire eksterne oplægsholdere med særlige kompetencer indenfor følgende områder, hvor spidskandidaterne vil blive udfordret på deres holdninger og vilje til at sikre de bedste rammevilkår for erhvervslivet i Sønderborg:

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Industri 4.0 – baseret på digitalisering
  • Bæredygtig fødevareproduktion
  • Bright Green Business – vækst gennem byernes omstilling
  • Turisme – baseret på oplevelser