Erik Lauritzen er igen valgt som borgmesterkandidat

26. juni 2020 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Socialdemokratiet i Sønderborg Kredsen har efter lang tids udsættelse på grund af Corona-restriktioner holdt Kredsrepræsentantskabsmøde. Mødet fandt sted i Sønderborg torsdag aften. Her var det repræsentanter fra kommunens fem partiforeninger, der godkendte beretninger fra bestyrelsen, byrådsgruppen samt folketingsmedlem Benny Engelbrecht.

Kredsbestyrelsesmedlemmer blev genvalgt så organisationen er intakt.

Aftenens vigtigste punkt var valg af borgmesterkandidat til det kommende Byrådsvalg i november 2021.  De fem partiforeninger har behandlet spørgsmålet i januar/februar på deres respektive generalforsamlinger. Fra alle fem partiforeninger var der entydig indstilling af borgmester Erik Lauritzen til igen at være partiets borgmesterkandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kredsrepræsentantskabet valgte på de indstillinger enstemmigt Erik Lauritzen, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Kredsformand Steen Nørhardt udtrykte stor glæde over det klare valg:

”Erik Lauritzen står meget stærkt og har gennem nu næsten syv år vist stort format som leder af byrådet og kommunens borgmester. Vi er stolte over den gode udvikling Sønderborg kommune er i og som Socialdemokratiet, med Erik Lauritzen, har stået i spidsen for. Hele organisationen er klar til forberedelserne af det kommende valg. Med den klare opbakning til Erik Lauritzen og med en stærk byrådsgruppe og mange gode nye kandidater på vej, ser jeg med fortrøstning frem mod valget,” siger Steen Nørhardt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen holdt en kort tale til repræsentantskabet, hvor han takkede mange gange for den klare opbakning og glædede sig til den kommende valgkamp:

”Jeg føler virkelig, at vi har brugt vores 15 mandater i byrådet godt i denne byrådsperiode. Jeg kan kun være en smule stolt over de resultater, vi opnår ved det samarbejde, vi står for i byrådet. Sønderborg kommune er i topform, mange stærke udviklingsprojekter har vi igangsat og gennemført, og det jeg er allermest glad for er, at vi hele tiden har fokus på at udnytte alle muligheder for at styrke velfærden. Jeg glæder mig enormt over den store opbakning medlemmerne har givet mig og byrådsgruppen. Jeg er helt klar og glæder mig meget til valget næste år, hvor jeg og vi skal bedømmes af vælgerne”.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...