Europa versus USA – hvorfor forstår vi ikke hinanden?

Foredrag om historien bag tidens kløft mellem Europa og USA.Pressefoto

Foredrag om historien bag tidens kløft mellem Europa og USA.Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Folkeuniversitet inviterer til foredraget ’Europa versus USA’, hvor Lars Qvortrup vil dykke ned i forskellene mellem Europa og USA. Det sker torsdag den 15. januar på Alsion.

Lars Qvortrup er professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han vil fortælle om, hvor Europa og USA ikke forstår og anerkender hinanden. Mange europæere forstår ikke, hvorfor Donald Trump er så populær blandt de amerikanske vælgere, og omvendt er der mange amerikanere, der ikke forstår, hvorfor europæerne er glade for det regelbaserede system, som EU er.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at forstå forskellene i nutiden går Lars Qvortrup tilbage til fortiden – for hvis man vil forstå forholdet mellem Europa og USA, bør man gå tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor verden stod i flammer, og hvor to revolutionære skrifter så dagens lys.

Det handler om Immanuel Kants ’Zum ewigen Friede’ fra 1795 og Thomas Paines ’Common Sense’ fra 1776. De to skrifter kom til at definere den europæiske og amerikanske ånd og er stadig årsag til forskellene i dag.

Ud over at afdække forskellene mellem Europa og USA, vil Lars Qvortrup også lægge op til en diskussion om, hvordan vi sikrer freden. Foredraget finder sted torsdag den 15. januar 2026 fra klokken 17:30 til 19:15, oplyser Sønderborg Folkeuniversitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...