Forfatter Anne Mette Hancock fra Gråsten har masser af international succes

14. februar 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Blot en uge efter at Anne Mette Hancocks debutroman Ligblomsten udkom i Tyskland, er hun strøget ind på den tyske bestsellerliste.

Som den første danske kvindelige krimiforfatter nogensinde, er hun at finde på Der Spiegels Top 20-bestsellerliste – i denne uge er hun rykket frem på en andenplads.

Det er en fantastisk præstation i et land, der ikke udgiver særligt meget dansk litteratur i oversættelse og kun meget få krimiforfattere.

Anne Mette Hancock er meget glad for nyheden fra Tyskland og den store succes, hendes bøger opnår i udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er et kæmpe privilegium, og jeg er naturligvis både glad for og afsindig stolt over at være havnet på SPIEGEL-listen. Når man som jeg arbejder med historiefortælling, betyder det alverden, at der findes nogen derude, som har lyst til læse eller lytte med. At der er nogen, der føler, at det, jeg laver, har værdi for dem. Så jeg er enormt taknemmelig for, at min læserskare vokser for tiden — både internationalt og herhjemme”, siger Anne Mette Hancock i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligblomsten, der på tysk er blevet til Leichenblume, er første bog i Anne Mette Hancocks succesrige krimiserie, der indtil videre tæller tre bind.

Da den tyske udgave af Ligblomsten blev anmeldt i Frankfurter Allgemeine, blev den især rost for de to hovedpersoner og deres gode samspil og for et stramt, spændende plot.

Det går i det hele taget strygende i udlandet for Anne Mette Hancocks serie om makkerparret Heloise Kaldan og Erik Schäfer. Sidste år blev de to første bøger i serien solgt til udgivelse i USA og England til forlaget Crooked Lane med base i New York.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover er serien også solgt til udgivelse i en lang række lande, herunder Sverige, Rusland og Frankrig.

Anne Mette Hancock er journalistuddannet.

“Men jeg følte, at fakta ligesom begrænsede mig og ville meget hellere fortælle alle de historier, som jeg har indeni end jeg ville skrive andres historier”, har Anne Mette Hancock tidligere sagt til SønderborgNYT .

I 2018 blev hun kåret som Årets Forfatter på Bogforum og året før modtog hun Det Danske Kriminalakademis debutantpris 2017 for sin første krimi “Ligblomsten”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs også: Anne Mette Hancock og Jakob Melander hyggede for bogcafé-gæsterne

18. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Den første af fire gange Sjov & Musik gik glimrende

18. maj 2024 Kultur

Lørdag eftermiddag var der Sjov & Musik i Sønderborg og det foregik på Rønhaveplads, hvor enhver kunne nyde nogle timers gratis musik med glade amatørmusikere. Det er et hold borgere, socialt udsatte, hjemløse, de lige, de runde, de skæve og de firkantede, som i fællesskab har bygget en fest for fællesskabet og den er både […]

Læs mere...