Forleden blev KursusCenter Syd indviet

Pressefoto
Pressefoto
8. december 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag markerede en spændende milepæl for blandt andet erhvervslivet i Sønderjylland med den officielle indvielse af KursusCenter Syd. Arrangementet, der fandt sted i Atriet på EUC Syd i Sønderborg, samlede medarbejdere og ledere fra virksomheder, jobcentre og kommuner. Borgmester, Erik Lauritzen stod for den officielle indvielse og roste samarbejdet mellem Business College Syd og EUC Syd for at tage et vigtigt skridt i retning af at forenkle og forbedre mulighederne for kompetenceudvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagelsen af nøgleaktører fra erhvervslivet og det offentlige vidnede om bred opbakning til samarbejdet mellem Business College Syd og EUC Syd, der skaber rammer for udvikling af både virksomheder og medarbejdere samt styrker regionens evne til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. De to direktører, Bente E. Jensen, Business College Syd og Dan Zielke, EUC Syd, beskrev samarbejdet som en vigtig milepæl for uddannelsesområdet og understregede i deres taler, hvordan indsatsen vil bidrage til at styrke hele Sønderjyllands erhvervsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

KursusCenter Syd er skabt med visionen om at gøre efteruddannelse og AMU-kurser mere tilgængelige og overskuelige. Den nye fælles platform, kursuscentersyd.dk, er omdrejningspunktet for en Full service-løsning, der sikrer, at virksomheder får den nødvendige støtte til alt fra administration til ansøgning om tilskud, skriver Business College Syd og EUC Syd.

“Om Full service-konceptet og muligheden for at søge refusion: Jeg er sikker på, at der er virksomheder, som ikke har så meget fokus på det, og hvor det vil betyde, at lige pludselig kan de noget, de ikke har kunnet før”, sagde Lisbeth Holm Møller, ledelsesassistent hos OJ Electronics og tilføjede:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi virksomheder ved selv, hvor glade kunderne er for et single point of contact. For det, der sker, når det bliver for kompliceret, det ved vi alle sammen også, hvis vi ringer om et eller andet, vi har købt. Hvis man bliver stillet om for mange gange og strander med sine spørgsmål, så bliver det for besværligt, og man giver op. Jeg havde hørt lidt om det fra vores/jeres konsulent, og jeg var allerede positivt indstillet”.

Arrangementet bød også på en tankevækkende gæstetaler, Betina Liliendal, som talte om samarbejde på tværs af generationer. Med konkrete eksempler belyste hun, hvordan forskellige generationers unikke behov og styrker kan bringes i spil for at skabe mere dynamiske og innovative arbejdspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter de officielle taler nød deltagerne en uformel netværkssession over kagetapas, kaffe, te og bobler, og KursusCenter Syd ser frem til at bygge videre på den positive respons og fortsætte med at styrke kompetenceudviklingen for region.

24. januar 2025 Augustenborg, Kultur

Als Revyen hylder 175 års revy-tradition

24. januar 2025 Augustenborg

I år fejrer Als Revyen 175 års jubilæum for den danske revy-genre. Denne milepæl er en unik chance for at reflektere over revyens rolle i dansk kulturliv. SønderborgNYT har talt med formanden for Als Revyen, Kasper Keller Petersen, der deler sin indsigt i, hvordan revyen ikke blot underholder, men også spiller en vigtig rolle i […]

Læs mere...