FV26: Læserindlæg: Vi taler altid om busser – men hvad med delebiler?

Arkivfoto

Arkivfoto

16. marts 2026 FV26 Skrevet af: Redaktion

Timm Bøttger, folketingskandidat for SF, skriver:

Læserindlæg: Kunne delebiler være en del af løsningen i landdistrikterne?

Når vi taler om transport i landdistrikterne, ender debatten ofte med de samme svar: Flere busser eller bedre tog. Det er også vigtigt. Men måske skal vi også turde tænke lidt anderledes.

I de større byer bruger flere i dag delebiler. Via en app kan man booke en bil, bruge den i det tidsrum man har brug for, og så kan den næste bruge den bagefter. Det  betyder, at flere mennesker kan dele den samme bil i stedet for, at alle skal eje deres egen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kunne sådan en løsning også være en del af svaret i nogle af vores mindre byer?

Forestil dig, at der stod et par delebiler i en by som Broager. Hvis man skal til lægen, handle eller til toget i Sønderborg, kunne man booke bilen via en app og køre afsted. Når man når frem til stationen, afleverer man bilen dér, så andre kan bruge den videre. Selvfølgelig kræver det planlægning. Bilerne skal fordeles, så der ikke pludselig står fem biler i Nordborg og ingen i Broager.

Men andre steder arbejder man allerede med løsninger, hvor biler har en hjemmebase eller hvor brugerne kan få rabat for at aflevere bilen der, hvor der mangler en. Delebiler kan ikke erstatte busser og tog. Men de kan måske være et supplement – især i områder hvor den kollektive trafik ikke altid passer til hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vi vil have et Danmark i balance, kræver det også, at man kan komme rundt. Måske er tiden kommet til at tænke lidt mere kreativt om transporten i vores landdistrikter.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...