Fynshav Børneunivers blev forvandlet til et stykke af Uganda

Der var både læring og leg i arbejdet med Ugandas natur. Privatfoto

Der var både læring og leg i arbejdet med Ugandas natur. Privatfoto

10. oktober 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Der var liv og glade dage på Fynshav Børneunivers, da skolen i denne uge arbejdede med FN’s Verdensmål 15 – livet på land – med Uganda som omdrejningspunkt. Eleverne kastede sig med stor energi ud i at lære om natur, dyreliv og hverdagsliv i det afrikanske land, og de brugte både hænder, fantasi og nysgerrighed til at få emnet til at leve.

Hver morgen samledes hele skolen i hallen til fælles lege og dans inspireret af Uganda. Der blev grinet, løbet og sunget, inden klasserne gik i gang med dagens opgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

De yngste lavede dyr og planter, mens de ældre dykkede ned i emner som klima, natur og samfund.

Som dagene gik, voksede et helt univers frem i gymnastiksalen. Elevernes kreative arbejde blev til farverige fugle, store blade og vilde dyr, som tilsammen skabte en stemning af afrikansk natur midt i Fynshav.

Den sidste dag i emneugen blev dørene åbnet for forældre og bedsteforældre. Her viste børnene stolt deres udstilling frem og fortalte om alt det, de havde lært – og hallen summede af både glæde og stolthed.

11. juli 2026 DET SKER, Ringriderfesten, Sønderborg

Søndag fortsætter Ringriderfesten med optog, ringridning og stort show

11. juli 2026 DET SKER

Søndag den 12. juli 2026 fortsætter Ringriderfesten i Sønderborg med en af festens store traditionsdage, hvor både ryttere, musik og familier fylder byen og Ringriderpladsen. Dagen begynder klokken 08:30 med reveille i Perlegade, hvor der spilles for borgmester Erik Lauritzen og formanden for Ringriderfesten. Klokken 10:20 spiller Sønderborg Garden på volden ved Sønderborg Slot, mens […]

Læs mere...