Grøn industrialisering: Tentoma vil revolutionere emballeringsindustrien

4. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem det seneste årti har Tentoma forfinet en unik teknologi, der revolutionerer den måde, produkter emballeres på. Visionen er at bidrage til en mere effektiv og bæredygtig emballeringsindustri. Den sønderjyske virksomhed er allerede ved at indtage den internationale scene og omsatte sidste år for et tocifret millionbeløb til veletablerede kunder som Saint Gobain, DOW Chemical, Stora Enso og H+H. Med en dedikeret ejerkreds, ny professionel bestyrelse og ny kapital er selskabet klar til at sætte fart på en international vækstrejse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Tentoma i en pressemeddelelse.

”Udover at det er markant grønnere, så er det også omkostningsbesparende. Ikke blot er anlægget fuldautomatisk, men teknologien indpakker også 100 pct. tæt, er væsentligt mere effektivt og anvender markant mindre energi, når der skal indpakkes større industrielle produkter som for eksempel isoleringsmateriale, gipsplader og tekstilruller. Med den nye kapital håber vi på at kunne tage en endnu større andel af markedet til gavn for klimaet og kundernes økonomi,” fortæller Henrik Raunkjær, administrerende direktør i Tentoma.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tentoma arbejder proaktivt med FN’s verdensmål, herunder nr. 9 og 12, der skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer og fremme bæredygtig industrialisering. Ved at ændre den måde, som man hidtil har forbrugt emballage på, forventer Tentoma at kunne nedbringe anvendelsen af plast op til 50 pct., ligesom det årlige energiforbrug reduceres med op mod 100-200 MWh om året per installeret Tentoma-emballeringsmaskine. Det vækker glæde hos Danmarks Grønne Investeringsfond:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er glade for at kunne støtte et selskab som Tentoma, der kan revolutionere en ellers miljø- og omkostningstung branche. Plastemballering beskytter produktet effektivt men har også en potentiel negativ påvirkning på vores klima. Tentomas metode anvender markant mindre plast til indpakning, reducerer energiforbrug og muliggøre genanvendelse af plast. Så der er virkelig et potentiale til at gøre branchestandarden væsentlig grønnere,” siger Michael Zöllner, managing partner i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Vækstfonden glæder man sig over, at Tentoma har lukket en ny investeringsrunde:

”Tentoma har et stærkt team, en grøn vision og en stærk forretningsforståelse. Vi er glade for – sammen med Danmarks Grønne Investeringsfond og de øvrige investorer – at følge med videre på Tentomas rejse, der har potentiale til at sætte et markant grønt og kommercielt aftryk på sin branche”, siger Lars Rønn, investeringsansvarlig og partner i VF Venture, som er Vækstfondens investeringsarm. I 2017 indtrådte VF Venture i ejerkredsen og har siden støttet op om selskabets kommercialisering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finansieringen af Tentoma er et godt eksempel på de grønne danske virksomheder, som Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i fællesskab kan fremme.

”Det grønne samarbejde på tværs af Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond åbner nye døre til de grønne virksomheder overalt i landet. Vi kan trække på erfaringer fra hinanden, og derfor er vi rigtig glade for at have bidraget med en samlet finansieringsløsning til Tentoma”, siger Lars Rønn.

 

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...