Hans Flindt fra Sønderborg er menneskerettighedsambassadør for FN

12. maj 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I begyndelsen af maj blev Hans Flindt, der har FB Management på Ellegaardvej udnævnt som ambassadør for FNs internationale menneskerettighedskommision.

“Jeg har arbejdet med menneskerettigheder rundt omkring i verden, hvor jeg har været med til at starte virksomheder og udnævnelsen giver mig endnu mere styrke, fordi jeg har FN bag mig”, siger Hans Flindt, der bor i Høruphav, til SønderborgNYT. Udenrigsministeriet og andre myndigheder har fået et brev fra FN, netop for at udnævnelsen skal give Hans Flindts ord endnu mere tyngde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Hans Flindt blev tilbudt posten, så skyldes det, at amerikanere og FN hørte om hans arbejde i Afrika, hvor han igen og igen har talt for, at virksomheder, byer og lande skal indføre menneskerettigheder.

“Jeg har altid troet på, at virksomheder, der sørger for at indføre menneskerettighederne, vinder på den lange bane, fordi de fleste mennesker ikke vil købe varer, som produceres af underbetalte, af børnearbejdere eller af ansatte, som har kummerlige arbejdsforhold”.

Hans Flindt har et stort kendskab til Afrika og til Asien.

Artiklen fortsætter under annoncen

“FN har sagt, jeg kan åbne et kontor hvor i verden jeg vil, men jeg tænker, at det nok bliver i Sønderborg”, siger han.

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...