Hør Pernille Juhl fortælle om sin bog om H. P. Hanssen

28. oktober 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

På Forsamlingsgården Sundeved kan du torsdag den 5. november klokken 19:30 høre forfatter Pernille Juhl fortælle om romanen “Genforening”, som handler om ildsjælen H. P. Hanssens liv frem til Genforeningen i 1920. Vi skal også høre om vigtige historiske begivenheder op til og under genforeningen, samt om bogens tilblivelse herunder researcharbejdet som forfatter.

Det skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

H. P. Hanssens var et udpræget familiemenneske og gjorde sin indflydelse gældende som journalist, redaktør, politiker og i en kort periode tilmed som minister. Bag ham stod en stærk kvinde nemlig hans kone, Helene Hanssen. Hun havde sin styrke, der hvor H. P. Hanssen havde sin svaghed. Sammen var de et enestående par.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slaget ved Dybbøl i 1864 endte som bekendt i et katastrofalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen.

Allerede fra sin pure ungdom i midten af 1880’erne startede H. P. Hanssen en nationalitetskamp for at få Nordslesvig tilbage til Danmark. Han opnåede mange positive resultater inden genforeningen i 1920, som havde stor indflydelse på mange hårdt plagede nordslesvigeres liv, hvor myndighedschikane og forfølgelse var en del af dagligdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forfatter Pernille Juhl har skrevet i alt syv romaner om Sønderjylland, og i oktober 2019 modtog hun Sprogforeningens Sprog- og Kulturpris 2019.

Billetter finder du på bibliotekets hjemmeside.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...