Hvis Erik Lauritzen bliver genvalgt bliver det hans sidste som borgmester

Erik Lauritzen gæster SønderborgNYT TV tirsdag aften
Erik Lauritzen gæster SønderborgNYT TV tirsdag aften
19. november 2023 Politik Skrevet af: Michael Kjær

I dag er det 10 år siden, at Erik Lauritzen for første gang blev valgt som borgmester i Sønderborg Kommune, og som SønderborgNYT tidligere i dag kunne fortælle, søger han genvalg som borgmester til kommunalvalget i 2025. Men det bliver også den sidste borgmesterperiode for Erik Lauritzen, hvis han bliver genvalgt.

”Det er ultimativt den sidste periode, hvis man vil have mig i en periode mere. Jeg kan godt mærke, at 10 år slider på en, og på en eller anden måde har jeg også en familie og en hustru, som jeg også gerne vil have tid sammen med. Så selvfølgelig har det også været i mine overvejelser, om det egentlig skulle slutte snart, for vi har også nogle private ting, vi gerne vil nå i vores liv. Men alt taget i betragtning, så er det blevet denne her beslutning, og jeg har heldigvis en hustru, som bakker mig op i det og har gjort det i 10 år nu og som også vil gøre det fremadrettet. Ellers så kunne det her heller ikke lade sig gøre,” siger borgmester Erik Lauritzen i et tv-interview, som SønderborgNYT TV sender tirsdag aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen ønsker ikke at sætte navn på, hvem der står klar i den socialdemokratiske gruppe til at overtage rollen som spidskandidat for Socialdemokratiet i Sønderborg.

”Der er ikke en naturlig arvtager, men der er, synes jeg, en håndfuld, som har potentialet til at tage over på et tidspunkt. Det er der, og det er ikke sådan, at jeg er nervøs for, at der ikke i løbet af de næste år kommer en oplagt arvtager. Det er jeg ret sikker på, at dem har vi,” siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen har været i lokalpolitik siden 2002, hvor han blev valgt ind i byrådet for daværende Sundeved Kommune, og siden 2007 har han været valgt til byrådet i Sønderborg Kommune og borgmester siden 2014.

Du kan se hele tv-interviewet med borgmester Erik Lauritzen på tirsdag den 21. november klokken 20:00 her på SønderborgNYT TV.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...