Hyggelig juleaften for 26 fra Gråsten og omegn

Juleaften for alle. Privat foto
Juleaften for alle. Privat foto
27. december 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Igen i år holdt KGGO Juleaften for alle i Gråsten og omegn og i år var der 26 med omkring bordet.

Klaus, vores super dygtige kok, var der allerede klokken ni om formiddagen, Morten Latter bragte alle drikkevarerne, som han igen i år sponserede, resten af de frivillige ankom som aftalt mellem kl. 14.00 og 14.30 og de blev mødt af en vældig duft at julemad, hvor de indledende forberedelser blev gjort. De første gæster kom ved 15-tiden. Nogle kom selv, andre blev hentet af vores frivillige, og så blev der pyntet op, flyttet og dækket borde til kaffe og hjemmebagte småkager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så blev juletræet, som familien Bentzen igen i år havde givet os. Imens der blev pyntet, blev der sunget julesange fra vores julesanghæfte, som Lions Broager-Gråsten forærede os for 10 år siden.

Nu kom tiden så til terningespillet. Vi have købt 26 små praktiske gaver, og pakket dem fint ind. Som så ofte med pakkeleg, så var der nogle, som fik rigtig mange gaver indtil alle var væk og uret blev stillet. Nu gik den vilde jagt så ind. Så ringede uret og legen var slut, skriver KGGO i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pludselig kunne vi høre at der rumsterede inde i de tilstødende gemakker, nogle var ved at dække bord til aftensmaden. Klaus sagde, at vi måtte sætte os til bords, og maden kom ind. Der var flæskesteg, fyldt kalkun, rødkål og hvidkål, brune og hvide kartofler, og ikke at forglemme sovsen, som han havde arbejdet på i tre dage, og der blev spist til maveskindet blev godt stramt.

Alt imens der blev snakket om alt muligt hen over bordet, blandt andet om udviklingen af Juleaften for alle i Gråsten og omegn hen over årene og hvor det blev holdt i starten. Vi sluttede af med en super lækker Ris ala mande, som Klaus også havde lavet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi var nu kommet til sidste afsnit i aftenens forløb, julegaverne. Der var blevet dækket op inde i kaffestuen med kaffe, småkager og chokolade, ja man må undre sig, men det blev der plads til.

”Efterhånden som tilmeldingerne løb ind, lavede jeg en smule forarbejde, fik undersøgt hvad de kunne ønske sig, det kan jo være svært at købe en julegave til en som man ikke rigtig kender, det lykkedes rigtig godt, jeg ramte plet de fleste steder, og alle blev glade”, siger KGGO-formand Svend Schütt. Klokken var nu blevet mange og folk ville gerne hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu må vi jo ikke glemme, at alt dette kan jo kun lade sig gøre fordi, vi har nogle frivillige, som også synes, det er skønt at holde juleaften på denne anderledes måde, og så er der økonomien, derfor skal der nu lyde en stor tak til alle sponsorerne og vores frivillige.

KGGOs julesponsorer

2dreams Gråsten, Als udlejning, Amaryllis Broager, Ankers Restaurant Gråsten, Bagerriet Kock Gråsten, Bauhaus Sønderborg, Billigblomst Sønderborg, Blomstertorvet Gråsten, Broager Ringridning, By Morten Broager, DFM Dansk Forsikrings Mæglerhus, Din Høre specialist Gråsten, Hele familiens Dyrlæge Gråsten, Helsam Sønderborg, Imerco Gråsten, Krogsgård Broager, Led for Led Gråsten, Matas Gråsten, Min Bolighandel Nybøl, Møbler med Hebru Gråsten, Perrongen Gråsten, Quorps Busser Rinkenæs, Rekametal Egernsund, Salon Sanne Gråsten, Salon Seemann Gråsten, Salon Teddy Egernsund, Sport Direct Sønderborg, SuperBrugsen Gråsten, Sönnichsen Sønderborg, Teddys Salon Gråsten, Tøjeksperten Gråsten, Ændring for livet, Broager, Den Gamle Skomager, Kulturhuset Egernsund og Majbrit Klausen.

1. maj 2024 112, Sønderborg

Aggressiv mand råbte op – det gav to sigtelser

1. maj 2024 112

Tirsdag middag ringede en bilist til politiet og fortalte, at han havde en ubehagelig oplevelse ved 9:30-tiden. “Der kom manden kørende i sin bil på Augustenborg Landevej og i krydset ved Stationsvej holder der en bil ved siden af. En mand i den bil ruller sideruden ned og råber ad anmelderen og smider også et […]

Læs mere...