Idrætsdag samler deltagere med særlige udfordringer

Smil, motion og fællesskab er i centrum. Arkivfoto

Smil, motion og fællesskab er i centrum. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

‘Med på Holdet’ inviterer til en dag med fællesskab, idræt og masser af smil, når årets idrætsdag løber af stablen. Lørdag den 20. september 2025 åbner Ahlmannsparken dørene for 150 til 175 deltagere med særlige udfordringer eller udviklingshæmning, der får chancen for at prøve kræfter med alt fra boldspil til e-sport.

For første gang bliver Ahlmannsparken i Gråsten rammen om dagen, hvor instruktører og trænere fra lokale idrætsforeninger står klar til at vise de mange muligheder, der findes i det aktive foreningsliv, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

hele 12 forskellige idrætsgrene er på programmet, og både håndbold, dart, pétanque, badminton og tandemcykling er blandt de aktiviteter, deltagerne kan kaste sig ud i.

Idrætsdagen er en del af indsatsen ’Med på Holdet’, som Forvaltningen Omsorg og Udvikling har stået bag siden 2016 i samarbejde med foreninger i Sønderborg Kommune. Formålet er at give voksne med udviklingshæmning eller særlige udfordringer mulighed for at blive en del af et fællesskab og finde glæden ved idræt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagen begynder med fælles velkomst og opvarmning klokken 10:30, hvorefter aktiviteterne fordeler sig i to runder – med frokost midt på dagen. Der sluttes af med konkurrence og fælles afslutning klokken 13:30, inden idrætsdagen rundes af klokken 14:00. Det fulde program kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Alle interesserede er velkomne.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

20. juni 2026 Kultur, Nordborg

Nordborg Resorts første fødselsdag trak gæster til Nordals

20. juni 2026 Kultur

Lokale fra området, feriegæster med ophold på resortet og børnefamilier var blandt dem, der var med til at fejre Nordborg Resorts første fødselsdag på Nordals. Mellem flag, musik, ekstra aktiviteter, gode tilbud og gratis is blev fødselsdagen både en markering for resortet og en anledning for flere lokale til at kigge forbi. Blandt gæsterne var […]

Læs mere...