Indstil kandidater til Frivilligprisen 2024

4. januar 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Frivillige, som hver dag gør en forskel på Region Syddanmarks sygehuse og institutioner, skal fejres. Det sker 29. april, hvor Frivillighedsprisen bliver uddelt for ottende gang, og som tidligere år har du mulighed for at nominere frivillige initiativer til prisen.

Hver dag er der en masse syddanskere, som yder en frivillig indsats på regionens sygehuse og institutioner. Nogle gør det på ugentlig eller månedlig basis, mens andre bidrager mere sporadisk, men fælles for dem alle er, at deres indsats har en meget stor betydning for andre mennesker. De frivillige indsatser er værdifulde for både patienter og pårørende og supplerer den professionelle indsats på allerbedste måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en fornøjelse, at vi igen i år skal fejre alle de mange mennesker, som på frivillig basis giver deres tid og deres nærvær til andre. Jeg håber, at alle frivillige i Region Syddanmark ved, hvor meget de betyder, og hvor meget deres indsats bliver værdsat. Jeg håber, at der er mange syddanskere, som benytter sig af muligheden for at indstille det eller de frivillige initiativer, som de er mest begejstrede for, og jeg glæder mig til at læse alle indstillingerne”, siger regionsrådsformand Bo Libergren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indstil din favorit

Alle frivillige initiativer, som er tilknyttet en af Region Syddanmarks afdelinger eller institutioner eller på anden vis er tilknyttet Region Syddanmark, kan indstilles til Frivillighedsprisen, og alle kan sende en indstilling til Frivillighedsprisen.

Der er åbent for indstillinger her på Region Syddanmarks hjemmeside til og med 25. januar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan indstille en enkeltperson eller en frivillig organisation, som gør eller har gjort en forskel for patienter, pårørende eller borgere på et af regionens sygehuse, på et socialt center eller et andet sted i det regionale sundhedsvæsen. Man kan også indstille en afdeling, et center eller en medarbejder i regionen, som gør en særlig indsats for at styrke inddragelsen af frivillige.

Dommere nominerer

Dommerkomiteen beslutter, hvilke af de indstillede initiativer der skal nomineres til Frivillighedsprisen 2024. Seks initiativer bliver nominerede og får derfor mulighed for at vinde en af de i alt fire pengepriser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frivillighedsprisens hovedpris er på 50.000 kroner, og foruden hovedprisen uddeles Trivselsprisen og en pris for Den Gode Idé, som hver er på 10.000 kroner. Vinderne af de tre priser afgøres af dommerkomiteen, mens publikumsprisen, som også er på 10.000 kroner, afgøres via en SMS-afstemning på Region Syddanmarks hjemmeside i april.

Vinderne skal i samarbejde med deres lokale frivillighedskoordinator bruge præmiepengene til at videreudvikle frivillighedssamarbejdet eller til at skabe endnu bedre rammer for den frivillige indsats.

11. december 2024 112, Nordborg

Butikstyv stjal to gange i samme butik

11. december 2024 112

Tirsdag klokken 11:20 stjal en butikstyv en flaske vodka i Kvickly i Nordborg. “Betjente kører til stedet og ser videoovervågningen, hvor de genkender gerningsmanden. De kører til hans adresse og sigter ham for tyveriet”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg. Klokken 17:30 er manden igen en tur i Kvickly og han stjæler endnu […]

Læs mere...