Kære Brevkasse,
Begge mine børn er gift, og jeg har tænkt på, om det er en god ide at gøre deres arv til særeje. Jeg er fraskilt og bor alene. Mit spørgsmål er, hvad det indebærer og hvad er mine muligheder?
Med venlig hilsen
Lone
Kære Lone
Tak for dit spørgsmål.
Hvis du ønsker, at arven til dine børn skal tilfalde dem som særeje, skal du oprette et testamente, hvori det udtrykkeligt fremgår, at arven til dine børn skal være deres særeje. Uden en sådan bestemmelse vil arven som udgangspunkt indgå i dine børns delingsformue med deres ægtefæller, medmindre de selv via ægtepagt har oprettet særeje for slægtsarv.
Der findes flere former for særeje. De mest udbredte er det fuldstændige særeje og skilsmissesæreje. Særejeformen fuldstændigt særeje indebærer, at arven vil være særeje ved såvel dine børns evt. skilsmisse som ved deres død. Det betyder, at arven ikke bliver en del børnenes formue, der skal deles med deres ægtefæller ved skilsmisse, og ej heller en del deres formue, der skal deles med deres ægtefæller ved deres død.
Derimod falder særejet i arv efter dine børn straks ved dødsfald. Hvis en arving efter dig selv har børn, falder særejet direkte i arv til ligedeling mellem på den ene side arvingens ægtefælle og på den anden side arvingens børn. Hvis arvingen derimod ikke har børn, vil ægtefællen arve alt, medmindre arvingen har bestemt andet i et testamente.
Det er en vigtig pointe, når man taler om fuldstændigt særeje, at arvingens ægtefælle ikke vil have mulighed for at hensidde i uskiftet bo med midler, der er fuldstændigt særeje, da et fuldstændigt særeje skal deles straks ved død.
Det er også muligt at vælge den særejeform, der kaldes skilsmissesæreje. Det indebærer, at arven alene vil være særeje i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ophører ægteskabet ved død, vil arven således indgå i delingsformuen, som derfor deles med ægtefællen.
Det er også muligt at kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, ved at vælge den særejeform der kaldes kombinationssæreje. Denne form indebærer, at arven ikke skal indgå i delingsformuen i tilfælde af separation eller skilsmisse. Hvis en arving derimod dør før sin ægtefælle, bliver særejet automatisk til delingsformue, og ægtefællen har således mulighed for at hensidde i uskiftet bo.
Hvis arvingen derimod bliver længstlevende, skal arven tilhøre denne som fuldstændigt særeje, og skal derfor ikke indgå i delingsformuen. Fordelen ved at vælge kombinationssæreje fremfor fuldstændigt særeje er, at det giver den længstlevende ægtefælle de bedst mulige vilkår.
Hvis du beslutter dig for, at arven til dine børn skal være særeje, anbefaler jeg, at du kontakter en advokat som beskæftiger sig med arveret, således du kan få specifik rådgivning ud fra din og dine børns situation i forbindelse med oprettelse af testamente.
Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm
Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Advokathuset Muurholm.
