Kommunaldirektøren skriver: Ansættelse af direktør er helt efter reglerne

14. oktober 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Tim Hansen, kommunaldirektør, skriver:

SønderborgNYT bragte den 10. oktober 2022 en artikel om, at Sønderborg Kommune formodentlig ikke overholder reglerne ved manglende opslag på en direktørstilling.

Jeg sætter stor pris på, at pressen er vagthund og med jævne mellemrum ser kommunen efter i kortene. Der skal helt naturligt være mest mulig transparens i den måde, som vi leder og forvalter den kommunale organisation på. Sønderborg Kommune er en stor virksomhed med 5.500 ansatte. Selvom jeg anerkender, at nogen kan have en anden opfattelse, så går både direktion, ledere og medarbejdere hver dag på arbejde med det formål at levere god service og gøre noget godt for alle kommunens borgere. Derfor rammer det ekstra hårdt, når vores gode intentioner helt uberettiget bliver mistænkeliggjort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Situationen er den, at Sønderborg Kommune har besluttet, at en af direktionens fem direktører rokerer fra et ansvarsområde – Forvaltningen Kultur og Erhverv – til et andet ansvarsområde – Forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Det sker i forbindelse med, at direktøren for forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed fratræder som planlagt, da han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt.

Der er derfor tale om en intern rokade inden for samme stillingskategori ,direktør, og inden for samme ansættelsesmyndighed, Sønderborg Kommune. Når den interne rokade er gennemført, kommer der et eksternt stillingsopslag af direktørstillingen med ansvarsområde for forvaltningen Kultur og Erhverv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har afklaret forløbet med Kommunernes Landsforening, og vi har fået den tilbagemelding, at vi har håndteret sagen helt efter bogen. Så det er derfor min helt klare vurdering, at vi overholder de gældende retningslinjer, og det er også den rådgivning, der er givet til kommunens Økonomiudvalg, som i enighed har godkendt rokaden.

Når jeg i denne sag helt undtagelsesvis tillader mig at tage til genmæle på SønderborgNYTs artikel, herunder forskningsleder Roger Buchs kommentarer, så er det dels fordi vi, der er genstand for kritikken, ikke fik mulighed for at kommentere på påstandene. Dels fordi, det er afgørende for mig at få italesat, at alle ansættelser eller omplaceringer altid foregår med øje for at sikre effektiv drift og stærk sammenhængskraft.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg mener, at artiklens kritik er uberettiget og kun er med til at skabe splid og mistillid i en svær tid for vores samfund og også Sønderborg Kommune. Det tager jeg afstand fra. Tiden kalder på sammenhold og ikke mindst ordentlighed.

Ole Kæhler, redaktør, SønderborgNYT:

SønderborgNYT beklager, at Sønderborg Kommune ikke fik forelagt ekspertudtalelsen fra Roger Buch eller artiklens henvisning til Ombudsmanden.

29. april 2024 Gråsten, Samfund

Stop for salg af startnumre til Oldtimerløbet

29. april 2024 Gråsten

Forhåndsinteressen for at være med i årets Oldtimerløb i Gråsten den 25. maj er så stor, at Lions Broager-Gråsten i dag, mandag, har måttet stoppe for salget af startnumre til biler. ”Vi har fortsat enkelte pladser til andre køretøjer end biler, f.eks. motorcykler og knallerter. Men bilerne fylder nu den plads, der er – så […]

Læs mere...