Debatindlæg: Konservativ byrådskandidat er skuffet over Socialdemokratiet

6. januar 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Henrik Nielsen, Konservative, skriver:

Jeg havde torsdag et læserbrev på SønderborgNYT, hvor jeg første takkede for at give os mulighed for at indsende et høringssvar til Sundhedsområdet. Men da jeg forsøgte at argumentere for hvorfor man skulle vælge for eksempel ældreområdet frem for alkoholisme, ja så kom Socialdemokratiets Didde Lauritzen og senere hendes partifælle, Preben Storm, da godt nok på banen på i kommentarfeltet på SønderborgNYTs Facebookside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og jeg må nok konstatere, at den sektor ikke skal forvente noget fra det parti, fordi de åbenbart mener, at alt er rosenrødt. Ja, Didde Lauritzen skrev endda, at maden som de ældre får kan være op til 6-7 dage gammel og den skal ældre i hjemmeplejen blot varme op samt at det er god mad, og de ældre er glade for det, da det giver frihed.

Her må jeg nok erkende, at jeg blev dybt forarget, og nej det er simpelthen ikke godt nok!

Jeg mener, at den mad de ældre skal have, skal være så frisk og med så friske råvare som muligt – hver dag!

Artiklen fortsætter under annoncen

Og socialdemokraterne kan simpelthen ikke bruge ordet frihed til at retfærdig gøre brugen af – i min optik -gammel mad. Aldrig!

De ældre, som ikke kan lave deres egen mad, hvor tit er de på ture? Hvor tit er de ikke hjemme til at modtage den friske mad?

Ja undskyld det spørgsmål, men det er netop derfor Socialdemokratiet mener, at det er OK med 6-7 dage gammel mad, da de ældre ikke er hjemme til at modtage maden. Dette tror jeg simpelthen ikke er et problem. Måske det sker, men så må man hjælpe de ældre med et telefonnr. som de kan ringe til, og eventuelt afbestille maden eller hvad der nu kræves!

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er så fint med, at Didde Lauritzen gemmer sig bag en undersøgelse, som viser at de ældre er tilfredse, men helt ærligt, skulle vi ikke lige åbne døren til kontoret og komme ud i den friske luft og se, hvordan verden ser ud?

Og så kan jeg da allerede nu sige, at ved det kommende kommunalvalg bliver det et spørgsmål om, hvilken værdighed de ældre skal have.

Et X ved Socialdemokratiet er lig med, at maden kan være 6-7 dage gammelt, måske mere!

Et X ved Konservative er lig med, at maden skal være frisk, og max to dage gammel -medmindre den ældre vælger noget andet, selvfølgelig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt i alt så skal den mad der leveres være på niveau, som dem mad vi selv vil spise!

Jeg opfordrer hermed Didde Lauritzen til at invitere mig til at besøge et par plejehjem i Sønderborg kommune, gerne mere end ét, så vi sammen kan se virkeligheden. Hvad med et uanmeldt besøg på et plejehjem kl. 12 for at se middagsmaden i virkeligheden?

Viser det sig, at alt er godt – skriver jeg gerne et undskyldende læserbrev.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...