Konsuler besøgte teglværket i Egernsund

13. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Egernsund Wienerbergers største teglværk, Vesterled Teglværk tog imod 50 af Danmarks honorære konsuler fra hele verden for at fortælle om og demonstrere, hvordan Vesterled arbejder med og omsætter grønne ambitioner til virkelighed. Det skete i forbindelse med et stort konsulmøde, der blev afholdt for Danmarks knap 300 honorære konsuler i København og – for første gang nogensinde – i Sønderborg. Den grønne omstilling var på agendaen.

For tiende gang siden 1955 samlede Udenrigsministeriet Danmarks honorære konsuler samt deres ægtefæller i Danmark. Det skete den 12. til 14. juni, hvor de mange konsuler fra hele verden besøgte Sønderborg. Landets klimaambassadør, Tomas Anker Christensen, og aktørerne bag Project Zero introducerede konsulerne for Danmarks og Sønderborgs klimamål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grøn omstilling var nemlig hovedtema for konsulmødet, og den 12. juni besøgte 50 af konsulerne Vesterled Teglværk i Sønderborg. Andreas Christensen, der er Regional Director Operation i Egernsund Wienerberger, tog konsulerne med rundt på teglværket og gennem teglværkets grønne rejse.

”Vi er meget begejstrede over at være blevet peget på som en interessant virksomhed i forbindelse med konsulbesøget. Det har været en fantastisk mulighed for at udbrede historien om Vesterled Teglværk og vores omstilling til et af landets mest klimavenlige teglværk”, siger Andreas Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vesterled Teglværk har vist vejen i 20 år

Egernsund Wienerbergers sønderjyske teglværk danner rammen om et af Danmarks mest energieffektive teglproduktioner. De seneste 20 år har teglværket reduceret energiforbruget med 29 procent og CO2-udledningen med 36 procent. Andreas Christensen uddyber:

”På Vesterled har vi reduceret energiforbrug og CO2-udledning gennem teknologisk innovation, procesoptimering og ordentlige investeringer. Teglen brændes i ovne ved temperaturer på over 1000 grader, og på Vesterled har vi gjort meget ud af at udnytte overskudsvarmen. Udskiftning af forældede ovne har gjort det muligt at optimere vores processer og genanvende overskudsvarmen til blandt andet tørringsprocessen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover de mange og ambitiøse procestiltag har man også i produktionen taget syvmileskridt.

”Fra den 1. maj i år overgik Vesterled til udelukkende at producere LESS, der er vores CO2-besparende mursten med 15 procent mindre råmateriale. Den produceres udelukkende på certificeret biogas og reducerer dermed CO2-udledningen i produktionen med 70-90 procent sammenlignet med en traditionel mursten brændt på naturgas”, fortæller Andreas Christensen.

Inspiration til at sænke CO2 i byggeriet

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Egernsund Wienerberger sætter man naturligvis pris på, at der bliver lagt mærke til klimaindsatsen, og at Vesterleds klimavenlige initiativer potentielt bæres videre ud i verden og kan være med til at inspirere andre industri- og produktionsvirksomheder.

”Som teglvirksomhed er vi meget bevidste om vores ansvar, men også om potentialet for at gøre en mærkbar forskel for byggeriets CO2-udslip. Tegl er ikke uden grund et traditionsrigt byggemateriale, der skaber smukke og langtidsholdbare bygninger, som kræver minimal vedligeholdelse. Derfor var det også en stor oplevelse at få lov til at dele ud af vores erfaringer og grønne initiativer til de mange nysgerrige konsuler”, siger Andreas Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konsulmødet blev holdt som påskønnelse for konsulernes store indsats for Danmark. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var vært og Kronprins Frederik var protektor for mødet, hvor 265 konsuler deltog.

Fordelt over 129 lande gør i alt 340 honorære konsuler tjeneste for Danmark.

13. juni 2024 112, Sønderborg

Røg fra skraldespand

13. juni 2024 112

Torsdag middag måtte brandfolk fra Station Sønderborg en tur til Rutebilstationen. “Der kom røg op fra en skraldespand, så vi hældte vand på og kørte hjem igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jesper Grau, til SønderborgNYT.

Læs mere...