For 20 år siden satsede Kontor Syd stort

22. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Til november er det 20 år siden, Svend-Aage Kjær åbnede KontorTing på Elholm i Sønderborg, som er et kontorsupermakrked, hvor det er muligt at købe alt til kontoret under ét tag.

“Inden der blev bygget ud, havde Kontor Syd lidt i butikken og et lager i Vølundsgade”, siger butikschef Lars Elholm.

Ideen med et kontorsupermarked fik SvendAage Kjær på en rejse i USA, hvor han holdt ferie med familien i ’95.

“Derovre så han store forretninger, som ganske enkelt havde alt til kontoret og den idé gik han med i hovedet en tid”, siger Lars Elholm til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med et hovedkontor på Elholm og et lager af møbler, varemodtagelse og S-engros for kontorartikler i Vølundsgade gav det rigtig god mening at samle alt under samme tag.

Studerede engelske konceptbutikker

De efterfølgende år besøgte Svens-Aage Kjær England, hvor han kiggede nærmere på konceptbutikker.

“Svend-Aage Kjær nåede frem til, at det var mere rigtigt for Kontor Syd selv at strikke et koncept sammen og det ville desuden gøre alting mere fleksibelt”, siger butikschefen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I november 1999 trådte de første kunder indenfor i KontorTing, hvor både private og erhvervsdrivende kan handle.

“Vi har faktisk alt til kontoret – uanset om det er til en virksomhed eller et hjemmekontor. Vi har møblerne, alt udstyret og meget mere”, siger Lars Elholm.

Vejleder kunderne

Svend-Aage Kjær havde oprindeligt forestillet sig, at KontorTing skulle være et supermarked, hvor kunderne selv fandt de varer, de ville have med sig.

“Men vi oplevde, at kunderne gerne ville vejledes, så vi KontorTing blev en butik med faguddannet personale, som kan give optimal service”, siger Lars Holm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu kan de fem medarbejdere i butikken jo ikke vide alt. Også det er der taget højde for.

“Kunderne kan komme i kontakt med sælgere og specialister i Kontor Syds professionelle afdeling, der kan hjælpe med for eksepel indretning, avancerede it-løsninger og designermøbler. Altså er vi meget gearet til service”, siger Lars Elholm, der gerne vil slå et slag for den fysiske butik og Kontor Syd fejrer de 20 år med tre vilde dage fra den 31. oktober.

Dem kan du læse mere om HER på LINKET 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...