KV21 – Debat: Børn skal ha’ den bedste start på livet

14. november 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Didde Lauritze, Socialdemokratiet, skriver: 

At alle børn skal have den bedste start på livet, det var ambitionen da jeg for fire år siden stillede op til mit første KV og det er det fortsat. Der kan være mange holdninger til, hvad det kræver at give børnene den gode start. Men for mig handler det om at hele familien trives.

Vi har i de seneste fire år sat gang i en række tiltag både i Sundhedsudvalget og i Børne-og Uddannelsesudvalget for at løfte børn og familiers trivsel. Men vi er ikke i mål. Vi har stadig børn, der ikke får den start på livet, de har krav på, familier der ikke føler sig mødt i deres udfordringer og familier, der oplever systemet som en modspiller frem for en medspiller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdet med at sikre børns trivsel starter allerede inden barnet er født, derfor er den styrkelse af sundhedsplejen som er sket de seneste år, så vigtig.

Vi skal efter min mening i de kommende år fortsat styrke vores sundhedspleje og rådgivningstilbud til forældre, med særligt fokus på barnets og familiens første 1000 dage, som vi ved, er så vigtige

Vi skal udbygge vores tilbud til nybagte fædre og sikre tidlig opsporing og hjælp ved tegn på fødselsdepression eller belastning hos begge forældre

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal lave endnu mere tidlig opsporing og indsats og vi skal i endnu højere grad end i dag, sikre at der samarbejdes på tværs af dagtilbud og sundhedspleje, feks ved fælles tre års konsultationer, så man får forskellige fagligheders blik på barnet.

Den særlige indsats overfor udsatte børn og familier skal styrkes yderligere i samarbejde med vores øvrige forvaltninger.

Vores PPR er trods faldende børnetal presset af mange og komplekse sager og kommer til at kræve flere ressourcer de kommende år. På samme måde vil der være behov for at styrke vores ressourceteam i dagtilbuddene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagplejen er en vigtig del af vores samlede dagtilbud og skal bevares og understøttes- det er en udfordring pga det faldende børnetal, men vi VIL kunne tilbyde begge former for pasningstilbud også i fremtiden. Dagplejerne skal på samme måde som dagtilbuddene opleve god faglig sparring og vi skal understøtte dagplejernes og dagtilbuddenes synlighed overfor nye forældre.

I vores daginstitutioner skal børn og forældre mødes af kendte, veluddannede voksne, som har tid til kerneopgaven.. Vi skal fortsat investere i gode normeringer, på institutionsniveau også i ydertimerne

Artiklen fortsætter under annoncen

Overgangen fra børnehave til skole, har vi allerede arbejdet meget med, men der er stadig plads til forbedring, så alle børn får en god start på deres skoleliv

Vi skal skabe flere muligheder for aktiviteter for hele familien i naturen, grønne områder, legepladser etc

Det koster penge og de penge skal hentes andre steder – det er ikke bare et knips med fingrene. I de foregående år, har det for os i Socialdemokratiet været førsteprioritet, at de penge vi kan frigive ved effektiviseringer, besparelser på bygningsdrift og reduktioner i antallet af borgere på overførselsindkomster- dem bruger vi i høj grad på vores børn, ældre og på vores socialområde. Og sådan skal det efter vores mening fortsætte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et trygt børneliv er afgørende for et sundt og godt voksenliv- det kræver at vi også i de kommende år er klar til at investere, i hele familiens trivsel.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.