KV21 – Debat: Det vil SF med folkeskolen!

23. oktober 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Spidskandidat Jørgen Jørgen, SF, skriver:

Folkeskolen skal både danne og uddanne, samtidig med at alle børn trives. Det er med andre ord i skolen, børnenes demokratiske sindelag og værdier skal sikres og udvikles.

For SF er en af folkeskolens vigtigste kvaliteter, at den kan give alle elever de bedste muligheder for at lære uanset familiens sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. Det vil vi gerne være med til at både sikre og styrke.

Vi har en fantastisk folkeskole i Danmark, men i en årrække har den været alt for centralt styret med stive rammer, tests og læringsmål. På trods af flere timer i dansk og matematik er børnene ikke blevet dygtigere, viser flere undersøgelser, og flere og flere børn mistrives.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er skidt. Det er derfor brug for at sætte farten ned for børnene og gøre dem trygge ved at gå i skole. Vi vil have gladere børn.

Væk fra de stive rammer, hvor børn måles og vægtes med tests, karakterer og læringsmål. Og over til mere fokus på formålet med folkeskolen: at give børn en grundlæggende almen dannelse, og lære dem at reflektere kritisk, og give dem kundskaber og færdigheder. Børn skal blive til nogen før de bliver til noget.

Det kræver, at vi sætter folkeskolen fri, så lærere, pædagoger, elever, ledere og forældre lokalt kan skabe den skoledag, der er bedst for børnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folkeskolen skal også give plads til de børn, der har svært ved at sidde stille, eller som ikke er bogligt stærke. Derfor skal der være mere tid til de praktiske fag og flere unge skal have mulighed for at komme i mesterlæreordninger.

SF vil have klassestørrelsen ned på højst 24 elever, og skoledagen skal være kortere.

SF vil bruge ressourcerne klogere ved at fokusere på det, der giver kvalitet – en kortere skoledag med færre børn i klasserne og med ressourcer til det, vi ved virker for eksempel flere timer med to uddannede voksne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...