KV21 – Debat: Erik Bach giver det kommende Teknik- og Miljøudvalg nogle opgaver

Als Knejtene. Arkivfoto

Als Knejtene. Arkivfoto

13. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Erik Bach, Sydals, skriver:

At vi mangler cykelstier – og dem vi har skal vedligeholdes – er ikke noget nyt. Der kommer jo flere cykellister som kører i grupper – og en del af dem er pensionister. En gruppe som vi glemmer er knallerter. Dem kommer der flere af. Der findes nu flere klubber, som kører hyggeture. Særlig Puch Maxi er i fremmarch og der kommer flere. Tucbilerne ser jeg også flere af og de er også henvist til cykelstier. Lukkede el-køretøjer kommer der også flere af. Her er en opgave de næste fire år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal vel også have flere busser på Sydals, et område som jeg kender, men der er nok også andre steder der mangler. Jeg kan ikke se mening med gratis buskort, når der ingen busser kører.

Cykler man fra Skovby og drejer ind mod Høruphav, er det noget diller-daller, fordi der ikke er lavet plads til cykler og knallerter. Mange overser cykelstien mod syd og kører så i venstre-højre-sving før de finder en cykelsti. Kan det ikke laves bedre?

Jeg ser fortovet på Borgmester Andersen Vej omlægges. Jeg kan nemt finde fortove i en sørgelige forfatning i kommunen. Husk, at der skal vedligeholdes, når man laver nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke kun legepladser, der skal være kørestolvenlige, men hele kommunen.

Det koster alt sammen penge. Hvad koster et færdselsuheld i gennemsnit, hvor den bløde trafik er indblandet i?

I gågaden møder jeg ikke nogle forhindringer, når jeg færdes der som handicappet. Det er nok ikke det pæneste stykke arbejde der er udført. Det må man leve med. Jeg kunne godt bruge en handicapplads ved Føtex øverst i Perlegade.

Man kan ikke bare komme og sige, at vi skal have flere cykelstier uden at sige, hvor pengene kommer fra. Det ser man tit i valgkampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan spares på rengøring ved at bruge robotstøvsuger. De fås til omkring 800 kroner og er sikkert tjent ind på 6 måneder.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...