Søren Østergaard, Fælleslisten, skriver:
Det almennyttige byggeri, i gamle dage benævnt socialt byggeri, har en vigtig funktion. De gør det muligt at få en god bolig uden at skulle bo alle pengene op. Ikke alle har lyst eller mulighed for at købe egen bolig, og her træder de almennyttige boliger i stedet.
Borgere med små indkomster, pensionister der er flyttet fra egen bolig og unge der endnu ikke har muligheden for at virkeliggøre boligdrømmen, og endelig de der bare søger den økonomiske tryghed.
For nogle er medbestemmelse og beboerdemokrati vigtigt, og i almennyttigt byggeri har man mulighed for at være med til at præge det boligområde man bor i. Ydermere betyder råderetten, at den enkelte langt hen ad vejen kan ændre sit lejemål som man vil, hvis man har lyst og råd.
Og der findes rigtig mange gode boligområde hvor beboere med vidt forskellig baggrund trives.
Desværre betød boligformen også, at der var byggerier der fik en uheldig udvikling, primært fordi udviklingen bare fik lov at fortsætte. Dette har ført til den ubehagelige og stigmatiserende betegnelse ”Ghetto”. Ikke alene skader udtrykket boligafdelingen og beboerne, men nok også de almene boliger som helhed.
Jeg har boet i almennyttigt byggeri hele mit liv, også i en såkaldt ghetto. Vi løste problemerne for de 6000 beboere i årene 2000 til 2009, og byggeriet kom af listen. Hvorfor så Sønderborg ikke problemerne i tide og lærte af andre der løste problemet?
Der har ikke været talt meget om emnet i valgkampen, så hvis ikke andre vil tage det op, så vil jeg.
Der skal være fokus på den almennyttige boligsektor og balance i beboersammensætningen. Og opstår der en uheldig udvikling, skal der reageres i et aktivt og positivt samarbejde mellem kommune, boligselskab og beboerne. Nedrivning og tvangsflytning er ikke en løsning.
