KV21 – Debat: Hvilke politikere vil gøre noget for Augustenborg?

14. november 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Peter Remontius, Augustenborg, skriver:

Efter utallige forsøg siden 2003 starter man endnu en runde med en ny plan for Augustenborg. Der har været planer, ideer, arkitektkonkurrence, strategier, kulturanalyse, minimaster, fyrtårneprojekt og andet. Alt noget, der har kostet mange penge og ressourcer over 18 år. Men ingen handlinger – og det efterlader en del undrende og hovedrystende indbyggere.

Derfor er det vigtigt at få mennesker i kommunalbestyrelsen, der vil noget med Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er der sneget et nyt tiltag ind: ‘Kommissorium, Hertugernes Augustenborg 2021’, der åbenbart skulle laves før valget. Indeholder en masse stof, men ikke meget nyt – og endda med flere faktuelle fejl.

Hvem skal styre det?

Det skal Teknik & Miljø, hvis direktør er projektejer. Projektleder er ”Kulturarvsarkitekt” og så videre med tovholdere, borgermøder – igen. Iflg. Kommissoriet Områder har ikke vist indsigt i eller forståelse for vor by. Klart politisk udpeget.

Er ’facitliste’” også lavet på forhånd?

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fortalt, at næste år kommer der brosten på Storegade og der skal laves en vej fra plejehjemmet til Osbækvej. ’Man’ har planer!

Ovenikøbet hører man beklagelser fra denne forvaltning, fordi man har for travlt.

Det kan også ses på den måde, vi bliver behandlet på, kun få eksempler: Gadebelysning i flere farver i gamle del af Storegade, fredede og bevaringsværdige huse forfalder, nedrives eller ombygges ulovligt – jeg har skrevet til Slot & Kultur om fredede huse, forkert træ plantet ved Storegade, træer fjernet, p-pladser fjernet og handicap p-plads, der er en tilbage, ulovlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sidste: fortove på Stavensbølgade omlagt, de gule klinker mod huse erstattet af gul asfalt – stakkels husmure. De gamle klinker erpå depot, nok til salg – som de brosten der tidligere er fjernet fra byen!

Der er grund til bekymring for vor dejlige by. Med det nye oplæg og ansvarlige, har vi en strålende fremtid bag os.

HUSK det, når du stemmer!

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.