KV21 – Debat: Opråb fra SF der vil sikre hjælp til skolernes ‘smertensbørn’

14. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Spidskandidat Jørgen Jørgensen, SF, skriver: 

TV2-dokumentaren ’Smertensbørn’ satter fokus på konsekvenserne af den voksende mistrivsel blandt børn og unge. Dokumentaren viser tydeligt, at der er behov for hurtigere hjælp til familierne og et sporskifte i folkeskolens inklusionsindsats.

Antallet af børn, der kæmper med usynlige handicap og mental mistrivsel, er kraftigt stigende, og ofte skal familierne vente længe på at få hjælp. Og mens forældrene kæmper, vokser problemerne. Ofte kommer hjælpen først, når situationen er ude af kontrol eller for sent.

Artiklen fortsætter under annoncen

I SF er vi bekymrede over den stigende mentale mistrivsel blandt vore yngste og mener, at der er behov for både akut hjælp og en større forebyggende indsats, hvis udviklingen skal vendes. Og det skal den. Det viser med al tydelighed de mange klagesager og hjemvisninger kommunen har i den sociale ankestyrelse.

Og det er ikke nok at hjælpe familierne, vi er også nødt til at se på rammerne i folkeskolen, hvis vi skal bekæmpe mistrivslen. Det er alfa og omega, at der er tid, overskud og kompetencer til at gribe børnene, inden mistrivslen udvikler sig, og det kalder på mindre klasser og bedre økonomi i inklusionsindsatsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor vil vi i SF kæmpe for:

Hurtig og bedre hjælp. Børn skal have hjælp indenfor 1-2 uger, og PPR skal forpligtes til at hjælpe dem der har behov eller viser tegn på mistrivsel.

Klasseloft på 24, kortere skoledage og flere timer med to lærere.

Pengene skal følge barnet, og skolerne skal mulighed for tilskud til børn med særlige udfordringer. Klasser hvor der er børn med særlige behov, skal have et loft på 22 elever.

Lærere og pædagoger skal efteruddannes så de har kompetencer til at håndtere børn med særlige behov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn med særlige behov skal have en handleplan, der har forældrenes opbakning – og der skal følges op på den.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...