KV25: Derfor skal du stemme på Slesvigsk Parti – Liste S

Slesvigsk Parti. Arkiv

Slesvigsk Parti. Arkiv

17. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

SønderborgNYT har bedt alle de opstillingsberettigede partier til kommunalvalget 2025 om at fortælle, hvorfor sønderborgerne bør stemme på dem.

Spidskandidat Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti skriver:

Slesvigsk Parti går til valg med et enkelt udgangspunkt: Sønderborg Kommune skal være et sted, hvor mennesker trives, hvor fællesskaber vokser, og hvor vi løser opgaverne sammen.

Vi står på 20 års erfaring med ansvar, samarbejde og resultater. Som det eneste parti har vi været med i alle budgetter og konstitueringer siden 2005, fordi vi søger indflydelsen og arbejder med dem, der vil Sønderborgs bedste. Vi peger ikke fingre. Vi peger fremad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi tror på forskellighed og fælles retning. Når vi løfter på tværs af by og land, partier og mennesker, skaber vi udvikling, der kan mærkes i hverdagen. Tre indsatser, der også kan fastholde og tiltrække børnefamilier, viser retningen: Skolernes Årti med investeringer i bygningsmasse, læringsmiljøer og indeklima, samarbejdet med UNICEF om at blive certificeret som Børnevenlig Kommune og ambitionen om, at Sønderborg senest i 2030 skal være Danmarks stærkeste Ungdomskommune.

Det handler om at give børn, unge og familier rammer, der skaber tryghed, trivsel og muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg er fuld af energi, men tallene viser også færre indbyggere, pres på velfærden og udfordringer med trivsel. Kommunen har brug for en ny ledelsesstil og energi, så den forbliver et sted med puls og mod, hvor idéer deles, og drømme leves. Det handler om dialog, åbenhed og samarbejde på tværs – ikke om farver og fronter.

Ambitionen er, at Sønderborg leverer tryg sundhed, stærk velfærd og familievenlige rammer, som giver børn, unge og virksomheder lyst til at blive, trives og vokse. Sådan skaber vi handlekraft og kvalitet i hverdagen hele vejen rundt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver på den ene side at vi sikrer rammerne om den nære velfærd, men det handler i lige så høj grad om at fortsætte arbejdet med at skabe en attraktiv og bæredygtig kommune, som man har lyst til at besøge og flytte til; her er spændende uddannelser, arbejdspladser og kulturtilbud og en stærk bosætningsindsats afgørende. Det er det, der skaber en positiv fortælling, sætter Sønderborg Kommune på landkortet og styrker erhvervslivet. Slesvigsk Parti er klar til at levere.

Sammen bygger vi bro, styrker fællesskabet og skaber resultater, der kan mærkes for mennesker og fremtid. Vi holder ord, finder løsninger og vælger fællesskab frem for skyttegrave. Som regionalt midterparti arbejder vi for puls, stærke lokalsamfund og bæredygtig udvikling på tværs af grænsen og i vores fire sønderjyske kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slesvigsk Parti er klar til at tage næste skridt. Vi har erfaringen, nærheden og viljen til at samle kommunen i en stærk midte, hvor dialog og samarbejde driver udviklingen. Sammen med et bredt og dynamisk kandidathold bygger vi videre på det, der virker, og tør tænke nyt, når det er nødvendigt.

Et stærkt Slesvigsk Parti, der lytter og handler, betyder at Sønderborg holdes på sporet, hænger bedre sammen og står stærkere i fremtiden.

Valget den 18. november handler om retning. Hvis Sønderborg Kommune skal være et sted, hvor mennesker vælger at bo, engagere sig og blive, skal vi holde fast i fællesskab, kvalitet og ansvar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor beder vi om din stemme. Jo stærkere mandat, jo større mulighed for at skabe de resultater, der får hele kommunen til at trives. Det starter med et kryds ved Slesvigsk Parti.

Her kan du læse mere om Slesvigsk Parti i Sønderborg.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...