KV25: Derfor skal du stemme på Venstre – Liste V

Venstre. Arkivfoto

Venstre. Arkivfoto

17. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

SønderborgNYT har bedt alle de opstillingsberettigede partier til kommunalvalget 2025 om at fortælle, hvorfor sønderborgerne bør stemme på dem.

Spidskandidat Jimmy Simonsen fra Venstre skriver:

I morgen afgør du fremtiden.

Tak for en god valgkamp. Tak til alle partier for gode debatter, stort engagement og en god slutspurt. I Venstre har vi præsenteret vores visioner, men vi har også lyttet til input fra borgerne.

Målinger forud for tirsdagens kommunalvalg viser, det bliver et spændende og meget tæt valg i Sønderborg Kommune. Hele Venstres kandidathold vil samarbejde. Det bliver der brug for, når der kommer 7-8 partier ind i byrådet. Vores mål er at skabe ny energi og ny dynamik på rådhuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter 12 år med socialdemokratisk styre har Sønderborg Kommune brug for en ny retning, og vi vil gerne invitere dig med ombord. For skal vi skabe udvikling, må vi først skabe samling.

Jeg er iværksætter, og driver en virksomhed på Nordals. Nu stiller jeg mig til rådighed som ny borgmester. Venstre stiller med kommunens sejeste kandidathold, der brænder for vores kommune.

I morgen træffer du et valg, der får betydning langt ind i Sønderborg Kommunes fremtid. Skal vi fortsætte som vi plejer – eller vil vi skabe ny energi, nye idéer og en ny retning!

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er klar til at samle Sønderborg, til at skabe udvikling og til at åbne rådhuset op med mere lydhørhed, mere handlekraft og mere samarbejde.

I Venstre tror vi på frihed, ansvar og fællesskab. Vi tror på, at Sønderborg kan mere – og vi er klar til at trække i arbejdstøjet fra dag ét. Vi har vist resultater. Vi har visioner. Og vi har vilje til forandring.

Hvis du også ønsker forandring, hvis du ønsker nye løsninger og en kommune med fokus på borgere, erhvervsliv og sunde lokale fællesskaber, så har du valget i hånden i morgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Giv os mandatet til at skabe den fornyelse, Sønderborg fortjener.

Her kan du læse mere om Venstre i Sønderborg.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...