SønderborgNYT har bedt alle de opstillingsberettigede partier til kommunalvalget 2025 om at fortælle, hvorfor sønderborgerne bør stemme på dem.
Spidskandidat Vibeke Schou fra Personlig Frihed skriver:
Jeg hedder Vibeke Schou og stiller op som enkeltperson, fordi så har jeg 100% ytringsfrihed og skal ikke rapportere tilbage til et landsdækkende parti. På den måde kan jeg forblive lokal og 100% stå ved mig selv og mine handlinger.
Jeg stiller op fordi der ikke er nogen politikere der repræsenterer mine meninger, ønsker og handlinger. Jeg flyttede hertil fra København for 4 år siden med mine 4 børn og min mand. Der demonstrerede jeg imod den politiske nedlukning fra 2020-2021. Jeg var også engageret i foreningen Klimarealisme, som er en gruppe eksperter der forsøger at belyse klima bedraget. Jeg samarbejdede med Danmarks Frie Fjernsyn, hvor jeg lavede deres børne TV, som var baseret på at skabe et positivt univers for børn.
Jeg optrådte og holdt taler om frihed på Cuben på Strøget i København. Jeg har også været meget aktiv omkring at støtte landbruget og fiskeriet ved at deltage i deres demoer.
Jeg vil gerne være mere uafhængig af de store industrier og staten, som er 2 uadskillelige størrelser. Derfor flyttede jeg til smukke Als, så jeg kunne blive selvforsyner. Her har jeg nu boet i 4 år og elsker dette smukke naturlige sted. Her er også mange dejlige gårdbutikker og små selvstændige iværksættere man kan købe kvalitetsvarer fra.
Jeg har hjemmeundervist de sidste 17 år og er den i Danmark der har hjemmeundervist i flest år. Hjemmeundervisning har været det bedste valg min familie nogensinde har taget for vores børns læring, trivsel og udvikling. I Sønderjylland har vi mødt mange tyske politiske flygtninge, som kommer hertil for at kunne give deres børn den bedste opvækst med hjemmeundervisning med fokus på familien og nærværet.
I Tyskland har det været ulovligt at hjemmeundervise siden 1938 og fra 2020 kom der vaccine tvang i skolerne i Tyskland. For at leve et frit og naturligt liv, kommer disse mennesker hertil og har brug for alle de åbne arme, vi kan præstere, da de alle ønsker at integrere sig i det danske samfund og forsørge sig selv. De ønsker at give deres børn de bedst mulige vilkår for at have friheden til at bestemme i deres eget liv.
Jeg er ked af at se klima industrien storme frem og ødelægge vores gode landbrugsjord. Vindmøller og solceller, på god jord, som kunne gøre Danmark selvforsynende med mad, forurenes nu med kinesisk producerede vindmøller og solceller som indeholder plastik og mange giftige grundstoffer. Når vi en dag ser i øjnene, at dette kun handler om penge, så står vi tilbage med forurenet jord, hvor man ikke kan dyrke fødevarer.
Jeg lever selv zero waste og har gjort det i 3 generationer. Det er en dejlig måde at leve på for os. Vi sparer samfundet mange penge ved at leve på denne måde, hvor vi selv tager ansvar for vores børns skolegang, vores mad og tøj. Vi elsker genbrug og er meget taknemmelige for det gode udbud af genbrugsbutikker vi har her i Sønderborg. Specielt genbrugsstationerne besøger vi ofte, for at finde hvad vi mangler.
Jeg mener at vi har brug for forskellige synspunkter i byrådet. Derfor stiller jeg op. Vi har brug for at se verden fra mange sider. Vi har brug for at være gode til at omfavne alle slags mennesker.
Jeg vil gerne tilbyde min viden og erfaring til Børne- og Uddannelsesudvalget, Sundhedsudvalget, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst og Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab og Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter.
Her kan du læse mere om Vibeke Schou – Personlig Frihed i Sønderborg.

















