I forbindelse med Sønderborg Statsskoles vælgerundersøgelse til KV25 er der blevet spurgt til, hvor stor betydning en række politiske emner har for, hvor vælgerne sætter deres kryds i morgen.
Et af spørgsmålene handler om, hvorvidt der skal stilles flere vindmøller op på land i Sønderborg-området.
52 procent af dem, der har svaret, mener, at det har afgørende eller nogen betydning for, hvilket parti de vil stemme på ved KV25 – særligt blandt dem, der vil stemme på SF, Socialdemokratiet og Slesvigsk Parti.
SønderborgNYT har spurgt alle partier om deres holdning til samme emne, og her bringer vi de svar, vi har modtaget.
SF – Socialistisk Folkeparti:
”Flere vindmøller på land er nødvendige for at nå klimamålene og sikre lokal, grøn energiforsyning. Projekterne skal planlægges i dialog med borgerne og tage hensyn til natur, naboer og landskab – men grøn energi haster,” skriver Susanne Blegvad Posselt.
Socialdemokratiet:
”Vi ønsker at følge den plan, der er lagt,” skriver Erik Lauritzen.
Slesvigsk Parti:
”For at beskytte klimaet og nedsætte CO2 er vindmøller nødvendige. Det skal dog foregå i en struktureret borgerinddragelsesproces – som vi kender fra fire andre projekter – mellem borgere og projektejere. Der skal opnås enighed om, hvilken merværdi borgerne kan få ud af det i lokalsamfundet. Opnås der enighed herom, er det politisk besluttet, at vi kan gå videre med at realisere projektet. Opnås der ikke enighed, kan det ikke realiseres,” skriver Kirsten Bachmann.
Dansk Folkeparti:
”Det er ikke i sig selv et mål for Dansk Folkeparti, at der skal etableres mere VE i Sønderborg Kommune. Det er derimod vigtigt, at dét der bliver etableret, kun etableres, hvor der er lokal opbakning til projektet. Vi skal ikke trække hverken vindmøller, solceller eller biogasanlæg ned over hovedet på folk, der ikke ønsker dem,” skriver Stefan Lydal.
Danmarksdemokraterne:
”Vi mener, at vi skal beskytte vores landdistrikter og borgere imod vindmøller i baghaven. Vindmøller hører til langt ude på havet, hvor de generer mindst og gavner mest,” skriver Niels Benjamin Sørensen.
Enhedslisten:
”Vi skal gerne afskaffe vores brug af fossil energi. Især den del, som Europa køber hos Putin og andre diktatorer. Det kan vi gøre ved at bygge mere sol og vind. Det er dog afgørende, at møllerne ikke bliver bygget, uden at lokalbefolkningen er blevet involveret og har haft noget at skulle have sagt i forhold til udformningen af anlæggene og den værdi fra møllerne, der tilfalder lokalområdet. Men vi skal heller ikke bygge flere møller, end der er behov for. Derfor er det også vigtigt, at vi begynder at tænke mere i bæredygtighed end i vækst, så vi ikke bliver ved med at øge vores energiforbrug og dermed behovet for flere og flere vindmøller i vores landskab,” skriver Asger Romme Andersen.
Personlig Frihed:
”Nej tak til mikroplast, døde insekter og fugle,” skriver spidskandidat Vibeke Schou.
Det Konservative Folkeparti:
”Vi bakker grundlæggende op om en udbygning af den lokale, grønne energiproduktion. Vindmøller på land kan være en vigtig del af løsningen, hvis projekterne planlægges klogt og i respekt for både naboer og natur. Det er vigtigt, at placeringerne sker på baggrund af grundige vurderinger af støj, landskab og økonomi – og at lokalsamfundene får del i gevinsten. Grøn omstilling skal ske med omtanke, men vi skal også turde tage ansvar og bidrage aktivt til den,” skriver Jesper Højmark Esbensen.
Kristendemokraterne:
”Vi har allerede planer om en havvindmøllepark. Det vil være fint, hvis der også kom vindmøller på land – men ikke for enhver pris. Kristendemokraterne tror på, at de sunde energiprojekter er dem, der vokser op nedefra. Vi ønsker, at Sønderborg Kommune starter en proces frem mod etablering af lokale energifællesskaber. Vi skal have en energikoordinator med base i ProjectZero, som skal arbejde med at skabe netværk ud i de 38 landsbylaug, som vi allerede har. Her skal der eksperimenteres med tiltag som det, man lige nu er i gang med i kølvandet på undersøgelsen af lokalvarme: fælles indkøb af varmepumper. Et lokalt energifællesskab skal samle alle forsynings- og energienheder, og der skal åbnes en langt bredere vifte af tiltag inden for den grønne omstilling. Vi har set, hvad et netværk kan have af betydning for landdistriktsudviklingen. Potentialet er lige så stort inden for den grønne omstilling,” skriver Poul Harald Holm.
Alternativet:
”Vi lever i en tid, hvor de mere landbrugsorienterede partier opstiller en falsk dagsorden mellem en slags naturæstetik, hvorefter det kendte visuelle landskabsindtryk af sprøjtede marker skulle være særlig smukt, mens vindmøller efter nogles mening skulle skæmme landskabet. Det pudsige ved dette er defokuseringen, afledningsmanøvren fra klimaforandringer, global opvarmning med mere. De pågældende tager efter min erfaring slet ikke stilling til disse emner, men udelukkende til, om vindmøller er smukke eller ej, eller om støjgenerne er altødelæggende. Jeg mener at vide, at de dybe, lavfrekvente støjgener kan være meget skadelige som noget, man udsættes for konstant. Sådan noget skal man tage stilling til. Jeg sidder og er ret optaget, ikke af store møller, men af små cylinder-husmøller. Det hedder sig, at de næsten ingen effekt giver sammenlignet med de gigantiske møller, der opstilles i havet. Til gengæld stiller de ikke voldsomme krav til energinetsinvesteringer, fordi de aflaster lokalt. Jeg kender altså ikke løsningerne helt, men i valget er det en uhæderlig og falsk dagsorden bare at være modstander af ’vindmøller på land’, fordi de efter nogles mening skulle skæmme det æstetiske helhedsindtryk. Skærbækværket er jo heller ingen skønhedsåbenbaring – nødvendigvis nedlukning af æstetiske grunde?” skriver Mikael Hertig.
