KV25: Ministerbesøg med fokus på fremtidens ældrepleje i Sønderborg

Dalsmark Plejehjem får besøg af økonomiministeren. Arkivfoto

Dalsmark Plejehjem får besøg af økonomiministeren. Arkivfoto

2. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Mandag lægger Venstres økonomiminister Stephanie Lose vejen forbi Dalsmark Plejehjem i Rinkenæs. Fra klokken 12 til 14 deltager hun i et besøg sammen med Venstres borgmesterkandidat Jimmy Simonsen, og flere lokale Venstre-kandidater.

Besøget skal sætte fokus på værdighed, faglighed og det frie valg i ældreplejen – et område, der står højt på Venstres dagsorden både lokalt og nationalt”, fortæller Jimmy Simonsen:

“Ældreplejen bør tage udgangspunkt i det enkelte menneske – ikke i systemet. Vi skal frisætte vores plejehjem og give både beboere og personale mere frihed og ansvar”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dalsmark Plejehjem er i øvrigt nomineret til titlen Danmarks bedste plejehjem 2025, og i motiveringen lyder det blandt andet, at natur og motion går hånd i hånd, og at beboerne deltager i havearbejde, tilberedning af mad over bål, dans og kreative projekter, der styrker både muskler, humør og fællesskab. Om Dalsmark Plejehjem får titlen offentliggøres i den kommende uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter besøget fortsætter Stephanie Lose og Venstres lokale kandidater til Borgen. Her vil de deltage i en uddelingsaktion, hvor borgerne får mulighed for at møde ministeren og kandidaterne til en snak om fremtidens Sønderborg og ældrepleje med mennesket i centrum.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...