Læserindlæg: 190.000 kroner til en hel Kulturnat – sådan får vi det til at hænge sammen

Arkivfoto: Caroline Tækker

Arkivfoto: Caroline Tækker

11. september 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Rune Dohrmann, formand for Kultur & Idrætsnatten i Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Kulturnatten i Sønderborg – frivilligt arbejde året rundt

Der er mange, der tror, at det er kommunen, der står bag Kulturnatten, og at vi har uanede midler til rådighed. Men i virkeligheden er Kulturnatten drevet af frivillige kræfter, som bruger mange timer året rundt på at planlægge og gennemføre arrangementet. Budgettet er meget begrænset, og derfor er vi nødt til at prioritere benhårdt, så vi kan skabe en god og tryg aften for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturnatten i Sønderborg opstår ikke af sig selv. Bag arrangementet står et frivilligt hold, som ikke får løn for indsatsen. Allerede fra midten af september begynder vi at planlægge næste års Kulturnat, og størstedelen af holdet bruger over 20 timer om ugen på arbejdet – hele året rundt.

Vi har et budget på 190.000 kroner til rådighed, som skal dække alt: Scenerne, lyd og lys til alle områder, strøm til foreningernes telte, forplejning til de frivillige, nødvendige materialer med mere. Vi gør vores bedste for at tilfredsstille så mange som muligt, men det er ikke altid en let opgave. De regler, der gælder for Kulturnatten, blev fastlagt for tre år siden – f.eks. at musik i foreningerne stande skal overholde lydniveauer, at kabler skal være i kabelbakker, og at politiske partier står samlet i ét område.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den eneste nye regel, som blev vedtaget af foreningerne på sidste generalforsamling, er, at alle deltagende foreninger skal stille med en frivillig for at holde omkostningerne nede.

Mange har i år efterspurgt fyrværkeri, men det er en meget dyr post og kræver omfattende sikkerhed.

For at sikre en høj standard bruger vi også fritid på uddannelse: Tre af os har deltaget i et fire dages kursus inkl. eksamen i skiltning, og en af de frivillige har gennemført et to dages kursus om ’Vejen som arbejdsplads’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt dette er nødvendigt for at sikre, at Kulturnatten lever op til kravene og gennemføres trygt og sikkert. Kurserne er dyre, og dem har vi ikke selv haft råd til. Men vi har været så heldige, at LINAK har sponsoreret vores kurser.

Man kan altid skrive til os hvis man har gode ideer.
Kort sagt: Kulturnatten er resultatet af et kæmpe frivilligt arbejde, som kræver tid, engagement og ansvar – hele året rundt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...