Læserindlæg: Demokrati i gadebilledet – tak for plakaterne!

Arkivfoto

Arkivfoto

31. oktober 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Jørgen Sørensen, Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Valgplakater: Jatak, fordi …

Plakaterne viser tydeligt at vi kan glæde os over at vi lever i et demokrati. De er en påmindelse om at vi bør stemme, for det er et gode, som mange andre ikke har. Vi bliver mindet om at der er andre mennesker og meninger, end dem i vor egen sædvanlige boble.

Plakaterne viser at, vi respekterer at andre partier/kandidater også skal komme til orde, uden at plakaterne bliver ødelagt (enkelte områder har dog mindre forståelse for spillereglerne).

Artiklen fortsætter under annoncen

I flere og flere lande bliver kandidater og vælgere forhindret/forfulgt – også lande vi hidtil har betragtet som demokratiske. Enhver, med få undtagelser, kan frit for at stille op, selv om de er uenige de nuværende ’magthavere’. Vi kan hemmeligt, og dermed frit, stemme på det parti/kandidat vi finder bedst egnet.

Vort valgsystem er i manges (måske særligt yngre) øjne gammeldags – men det er manuelt, gennemskueligt og overvåget af repræsentanter fra hele det politiske spektrum. Det er dermed svært at gemme/tilføje stemmesedler, og optælling af de fysiske stemmesedler kan gentages til tallene stemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når hele cirkusset er overstået, kan vi med god samvittighed sidde og tage os til hovedet over at der er så mange ’fjolser’, der har stemt på de ’forkerte tumper’.

Men vi accepterer det, fordi vi ved at det er gået reelt til, og det er befolkningen, der har valgt dem ind – i hvert fald dem, der mener det er umagen værd at aflevere en stemmeseddel. Og om 4 år er vi (måske) blevet klogere og kan vi gøre det om …

Husk: Ingen egnede kandidater: Så find en som du finder helt uegnet, og stem på en kandidat på den anden fløj.

Artiklen fortsætter under annoncen

PS: En blank stemme er også en stemme, og viser at du i hvert fald bakker om retten til at aflevere en stemmeseddel.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...