Læserindlæg: Flere iværksættere og stærkere erhvervsliv – sådan holder vi Sønderborg i front

Arkivfoto

Arkivfoto

16. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Jesper Smaling, Dybbøl, Byrådsmedlem for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Sønderborg skal være stedet, hvor man vil bo og skabe

Vi har i mange år styrket Sønderborgs position som dynamo for grøn teknologi og udvikling. Det arbejde skal fortsætte – og vi skal samtidig skabe endnu bedre rammer for iværksættere og små og mellemstore virksomheder.

Gennem netværk, samarbejde og målrettede initiativer vil vi fastholde et erhvervsliv i topklasse og fremme nye styrkepositioner inden for handel, turisme og service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg skal være et sted, hvor idéer bliver til virkelighed, og hvor mennesker har lyst til at bo og arbejde. Derfor vil vi fortsætte indsatsen for at tiltrække nye borgere og fastholde dem, der kommer.

Det kræver attraktive lokalsamfund, gode jobmuligheder og stærke fællesskaber. Det kræver også, at vi skaber rammerne for opførelse af boliger og studieboliger, der imødekommer efterspørgslen i hele kommunen.

Vi vil arbejde for flere statslige arbejdspladser og en infrastruktur, der binder os bedre sammen med resten af landet. Sønderborg Lufthavn, en fast forbindelse mellem Als og Fyn og en moderniseret togstation er afgørende for vækst og tilflytning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg og Socialdemokratiet er klar til at tage ansvar for at fastholde udviklingen og skabe et Sønderborg med muligheder for alle.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...