Læserindlæg: Gråsten Skole står overfor historisk løft med Skolernes Årti

Gråsten Skole. Arkivfoto
Gråsten Skole. Arkivfoto
6. november 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Kirsten Bachmann, gruppeformand og Stephan Kleinschmidt, 1. viceborgmester, Slesvigsk Parti, skriver:

Læserindlæg: Med ”Skolernes Årti” tager Sønderborg Kommune et historisk skridt mod at sikre vores børn de bedste rammer for læring og udvikling. Dette initiativ er ikke blot vedligeholdelse, men en massiv satsning på at skabe fremtidssikrede og inspirerende skoler.

Vi har en forpligtelse til at skabe rammer, hvor børn og unge kan trives og lære i et sundt og moderne miljø. De årlige anlægsinvesteringer på 50 millioner kroner vidner om, at kommunen har taget en langsigtet forpligtelse til at forbedre skolerne frem mod 2035 med en samlet investering på en halv milliard kroner. Disse midler vil bl.a. gå til at forbedre indeklimaet, modernisere bygningsmassen og skabe fleksible læringsmiljøer, som kan imødekomme de skiftende behov hos elever og personale. Det er det, vi vil og arbejder for. Næste skole på listen er Gråsten Skole, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget allerede har sat gang i arbejdet med en masterplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Slesvigsk Parti er visionen for Gråsten Skole klar: Vi ønsker at skabe en skole, der lever op til nutidens krav om undervisningsstandarder og bæredygtighed. Det indebærer en omfattende renovering og modernisering af de eksisterende bygninger og muligvis nybygning af visse dele. Det vigtigste er dog at sikre et funktionelt og inspirerende læringsmiljø, der kan rumme fremtidens generationer. Vi forventer klasselokaler med forbedret indeklima, innovative læringsrum og moderne teknologi – alt sammen med et bæredygtigt fokus.

Artiklen fortsætter under annoncen

En renovering af skolen er afgørende for elevernes trivsel og udvikling. Et sundt og stimulerende miljø fremmer både den faglige og sociale læring. Det gør det muligt for eleverne at dyrke deres individuelle evner og opbygge stærke relationer. Således skaber vi en dynamisk skole for læring og fællesskab, som bliver til gavn for hele lokalområde.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

11. december 2024 112, Nordborg

Butikstyv stjal to gange i samme butik

11. december 2024 112

Tirsdag klokken 11:20 stjal en butikstyv en flaske vodka i Kvickly i Nordborg. “Betjente kører til stedet og ser videoovervågningen, hvor de genkender gerningsmanden. De kører til hans adresse og sigter ham for tyveriet”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg. Klokken 17:30 er manden igen en tur i Kvickly og han stjæler endnu […]

Læs mere...