Læserindlæg: Lunden Skole er mere end undervisning – den er mindretallets stemme på Nordals

Arkivfoto

Arkivfoto

5. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Mads Hagen, Sønderborg, byrådskandidat for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Skolelukning i Lunden – et skridt i den forkerte retning

Mandag morgen gik startskuddet til et helt særligt løb på Nordals. Forældre, lærere og børn fra den tyske skole i Lunden løb for at samle penge ind og for at bevare deres skole. Jeg deltog selv for at vise min støtte. For det her handler ikke kun om en skole, men om frihed, fællesskab og respekt for vores lokale historie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forslaget om at lukke skolen og børnehaven i Lunden rammer ikke bare de få, men hele Nordals. Skolen er mere end undervisning. Den er et kulturelt og sprogligt samlingspunkt og en vigtig del af det tyske mindretals tilstedeværelse i området. En bevarelse af Lunden er samtidig en sikring af, at mindretallet på Nordals fortsat har en stærk stemme – en stemme, der har været med til at forme Sønderborgs identitet gennem generationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Venstre er friheden til at vælge altafgørende. Vi ser de frie skoler og mindretalsskoler som et vigtigt alternativ, hvor værdier, tryghed og fællesskab går hånd i hånd med faglighed. Derfor skal vi som kommune blive bedre til at støtte de frie skolers arbejde. De skal kunne bruge de samme kommunale tilbud, faciliteter og muligheder, som folkeskolerne har adgang til. Svømmehaller, naturskoler og busser, der passer med ringetider.

At bevare skolen i Lunden er at bevare mindretallet stemme, en historie og et fællesskab. Derfor er min opfordring klar: Genovervej beslutningen, DSSV – for børnenes skyld og for Nordals.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...