Læserindlæg: Lille gruppe splitter ‘Korsbæk’

1. april 2019 Augustenborg

Jeanette Myllerup, Augustenborg, skriver: 

Jeg undrede mig over Broager Udviklingsforums læserindlæg forleden.

Hvad ville Broager Udviklingsforum sige, hvis en håndfuld personer i Broager var utilfredse med Broager Udviklingsforum og derfor bad kommunen om ‘en beskeden økonomisk opbakning’ på næsten 70000 kroner til at oprette en ‘klon’ af deres Udviklingsforum?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvor egenfinansieringen ifølge ansøgningen består af “Bevaringsforeningens hus”, altså Ruths Hus/Mads Friis’ hus, som kommunen i forvejen selv betaler lejen for.

Byen har allerede et velfungerende Hertugbyens Udviklingsforum, der arbejder med bystrategien.

Som almindelig borger i Augustenborg må jeg også korrigere Broager Udviklingsforum og sige, at det ikke er ‘Augustenborg’, der søger midlerne, men arbejdsgruppen til stiftelse af Augustenborg Fælles Foreningsråd , gruppen består blandt andre af Ole Urban, Aksel Jepsen og Sven Erik Vad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og fordi det er et foreningsråd, så skulle man måske i stedet fokusere på foreningerne og fremme af det gode foreningsliv og fællesskabet – i stedet for absolut at ville tale på vegne af alle augustenborgere. Det er et foreningsråd, ikke et byråd.

Hvis arbejdsgruppen ikke ønsker at værne om foreningslivet, men tænker mere i retning af et landsbylaug, så sig det dog!

Få byens opbakning på reel og demokratisk vis.

Lad være med at skabe splid og gå i bedene på et eksisterende udviklingsforum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad være med at bruge foreningernes medlemmer til at berettige, at et foreningsråd har opbakning til at tale byens sag med én stemme – mange er aktive i flere foreninger, og mange af medlemmerne er børn.

Jeg er godt klar over, at jeg nu bliver lagt for had af Urban, Jepsen og Vad, men jeg har stadig min stemme. Sådan er det her i Korsbæk… nå nej, Augustenborg.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. juli 2021 112, Sønderborg

Politiet gjorde noget ved kørslen i gågaden

28. juli 2021 112

Tirsdag eftermiddag fra klokken 13:15 og to timer frem var politiet i gågaden i Sønderborg og deres ‘tryghedsskabende indsats’ havde fokus på cyklister og andre kørende, som ikke ser noget forkert i at køre i en gågade. “Der er bøder på vej til fem cyklister, fire elløbehjuls-brugere og en enkelt person, som kørte knallert”, siger […]

Læs mere...