Læserindlæg: Mere stolthed, mere fællesskab – mere Sønderborg

Arkivfoto: Sissel Vinther

Arkivfoto: Sissel Vinther

3. august 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Thomas Bjørn-Lüthi, byrådskandidat for Liberal Alliance, skriver:

Læserindlæg: Der er kun udvikling eller afvikling. Status quo findes ikke

I Liberal Alliance Sønderborg er vi positive over de mange gode debatindlæg om fremtidens Sønderborg og hvad der skaber tilflytning, bedre velfærd og hvad der gør hele kommunen til et endnu bedre sted at bo. Liberal Alliance Sønderborgs mål er at finde 100 millioner kroner til at skabe mere udvikling i kommunen. Penge som både skal bruges til at lave nye tiltag, men også skal være med til at gøre forholdene endnu bedre for os bosiddende i kommunen. Vi ønsker at skabe en udvikling til gavn for hele kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor er status quo ikke godt nok?

Køber man et hus, flytter ind i det og lader være med at udvikle på det, så falder det hen. Og på sigt går det i stykker, får mindre værdi og bliver måske ubeboeligt. I erhvervslivet har vi fokus på, at når det går godt, skal vi lave udviklingen, forandringen og komme med det næste, så virksomheden får det endnu bedre. Ellers ender vi på sigt med at tabe til vores konkurrenter og i sidste ende med at lukke.

Prognoser for, samt den reelle befolkningsudvikling i Sønderborg kommune viser, hvorfor det er vigtigt at man husker at status quo ikke er godt nok. I 2022 var der tilflytning til kommunen, men herefter er det kun gået nedad igen. Det er derfor vigtigt at Sønderborg Kommune sætter målsætninger som f.eks. 100.000 borgere i Sønderborg i 2045, læringsmiljøer i verdensklasse, verdens bedste børneby, automatiseret affaldssortering, m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg på kortet

I Liberal Alliance mener vi at vækst og tilflytning blandt andet hænger sammen med stoltheden og glæden for at bo i Sønderborg kommune. Dette skal skabes ved at gøre forholdene endnu bedre for herboende. Vi skal skabe stærke fællesskaber, der blandt andet gør at fremtidens unge enten vender tilbage eller stolt fortæller andre om Sønderborg Kommune. Derfor vil vi finde 100 millioner kroner til mere velfærd. Penge der skal bruges til at vi sammen skaber og udvikler det gode fællesskab, den lokale ånd samt gå forrest og vise at her er der plads til hele familien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er ikke noget man bare gør i morgen. I Liberal Alliance vil vi gå forrest for at sætte et visionært og ambitiøst langsigtet strategisk mål, hvor Sønderborg kommune, i samarbejde med borgerne og det lokale erhvervsliv, skal gå forrest i at gøre os til en mere attraktiv kommune for børnefamilier.

Hertil kan vi se flere steder hvor fokus skal være. Konkret har vi indtil nu peget på at vi vil arbejde for at skabe bedre forhold i folkeskolerne bl.a. ved at 2 voksne på i matematik- og danskundervisningen, give endnu mere plads til fagligheden og talenterne via nærværende og synlig ledelse, skabe et GOTO team der kan understøtte de frivillige endnu mere samt skabe mere sundhed i naturen og eksempelvis bygge et stort legeområde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg kan godt.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...