Liberal Alliance vil skabe leg og livskvalitet i Sønderborg

Nikolai Hartmann (LA) glæder sig over politisk opbakning til legepark

Nikolai Hartmann (LA) glæder sig over politisk opbakning til legepark

30. juli 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Liberal Alliance i Sønderborg ønsker at sætte børnefamilierne i centrum med en ambitiøs vision: Et stort legeområde inspireret af succesprojekter som Madsbyparken og Riplay. Forslaget, som Liberal Alliance kom med i et debatindlæg den 25. oktober 2024, har allerede vakt politisk interesse, hvor Socialdemokratiet i sidste uge meldte ud, at Kær Vestermark kan blive centrum for en større naturlegepark – og det glæder byrådskandidat Nikolai Hartmann fra Liberal Alliance, at andre partier vil arbejde for et sådant projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det handler om at skabe et sted, hvor børn og familier kan mødes, lege og være aktive i naturen. Politik må gerne give plads til både livskvalitet og leg”, siger Nikolai Hartmann, der har hentet inspiration fra blandt andet Riplay i Ribe – et legeområde, som har tiltrukket omkring 60.000 besøgende på blot seks måneder og er blevet en populær destination for både lokale og turister. Han ser et lignende potentiale i Sønderborg.

”Jeg har været i tæt dialog med folkene bag Riplay, og det er en succeshistorie, vi sagtens kan tage ved lære af. Ribe har oplevet øget lokal tilfredshed, flere besøgende og mere liv i byen – præcis den slags positive følgevirkninger, vi også ønsker i Sønderborg”, siger han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet i Ribe kostede 13,7 millioner kroner og blev finansieret med en tredeling mellem kommune, fonde og lokale aktører. Den årlige drift ligger omkring en halv million kroner – et beløb, Nikolai Hartmann mener, Sønderborg Kommune med fordel kan prioritere.

”Der er afsat fire millioner kroner i det kommunale budget for 2024-2027 til netop legepladser. Det er midler, vi i Liberal Alliance gerne ser gå til et projekt som dette. Samtidig er vi overbeviste om, at der findes både lokale investorer og fonde, som vil bakke op”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han peger på, at et legeområde også kan blive en platform for at fortælle de gode historier om Sønderborg og oplandet – herunder byer som Augustenborg, Gråsten og Nordborg. Et muligt tema kunne være kommunens slotte, som kan trække endnu flere besøgende til området.

”Det er ikke bare en legeplads, vi taler om. Det er en investering i glæde, fællesskab og fremtid. Et sted, som børn og familier kan få glæde af hver dag – og som samtidig styrker bosætning, turisme og lokal identitet”, understreger Liberal Alliances byrådskandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nikolai Hartmann mener, at tiden er moden til at tænke stort – og til at handle:

”Erfaringer fra andre kommuner viser, at netop denne type initiativer skaber varig værdi. Vi kalder det fremskridt med glimt i øjet”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...