Læserindlæg: Nørager skal ikke være gidsel i EU-debatten

Arkivfoto

Arkivfoto

20. december 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Tobias Brus Mikkelsen, nyvalgt byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, skriver:

Læserindlæg: EU skal ikke bestemme boligpolitikken i Sønderborg

I den seneste tid har vi i Sønderborg set, hvordan EU-dommen om ghettoloven bliver brugt som politisk løftestang for dem, der i forvejen er imod nedrivninger og konsekvent integrationspolitik. Nu påstår man, at vi bør stoppe arbejdet med Nørager og andre indsatser. Det er forkert – både juridisk og politisk.

Lad os starte med fakta:

Artiklen fortsætter under annoncen

EU-domstolen har ikke sagt, at ghettoloven er ulovlig. Den har sagt, at loven kan være diskriminerende efter EU-retten. Om den er det, skal de danske domstole afgøre. Punktum.

Alligevel bliver dommen lokalt brugt, som om sagen er afgjort. Det er den ikke. Og der er intet i dommen, der siger, at kommuner som Sønderborg skal stoppe nedrivninger eller sætte indsatsen mod parallelsamfund på pause.

Dansk Folkeparti mener det helt klart:
Vi stopper ikke nedrivningerne. Ikke fordi vi er ligeglade med mennesker – men fordi vi tager ansvar. For børnene, for trygheden og for sammenhængskraften i vores kommune. Parallelsamfund opstår ikke af EU-domme. De opstår, når politikere ikke tør handle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er grundlæggende EU-modstander, og denne sag viser hvorfor. EU blander sig igen i nationale forhold, som Danmark er langt bedre rustet til selv at håndtere. Boligpolitik, integration og sociale indsatser skal besluttes i Danmark – ikke i Bruxelles.

Hvis danske domstole når frem til, at loven skal justeres, så gør vi det. Men at bruge en ufærdig juridisk vurdering som undskyldning for at opgive indsatsen, er uansvarligt.

Sønderborg skal ikke være prøveklud for EU-jurister eller symbolpolitikere. Vi skal være en kommune, hvor man tør stille krav, bryde negative mønstre og sige tingene, som de er.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor siger jeg klart og tydeligt: EU-dommen ændrer ikke vores ansvar – og den ændrer ikke Dansk Folkepartis holdning. Kampen mod parallelsamfund fortsætter. Også i Sønderborg.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...