Læserindlæg: Samarbejde og mod driver Sønderborg fremad

Arkivfoto

Arkivfoto

16. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Stephan Kleinschmidt, Politisk ordfører for Slesvigsk Parti og 1. viceborgmester, skriver:

Læserindlæg: Fremad Sønderborg – med samarbejde, trivsel og en stærk midte

Dagene til valget kan nu tælles på én hånd. I valgkampens slutspurt er det tid til både at se tilbage på Sønderborg Kommunes udvikling – og frem mod de næste skridt. I snart to årtier har jeg fulgt det lokale demokrati tæt og arbejdet for samarbejde på tværs af partier, mennesker og geografi. Erfaringen er tydelig: Når vi bygger bro mellem forskellige perspektiver, skaber vi resultater, der kan mærkes i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste år har vi styrket bosætningen, skærpet vores profil udadtil og løftet uddannelsesmiljøerne. Vi har sat familiers trivsel højt på dagsordenen og investeret målrettet i skoler, daginstitutioner og grøn omstilling.

Sønderborg Kommune er blevet stærkere, sjovere og mere ambitiøs, fordi by og land, kultur- og erhvervsliv, institutioner og foreninger trækker i samme retning. Vi spiller hinanden gode. Det er sådan, vi skaber fremskridt.

Et aktuelt eksempel er kommunens samarbejde med UNICEF om at blive certificeret som Børnevenlig By og Kommune. Målet er klart: at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling og rettigheder – og sikre, at deres behov tænkes ind i alle kommunens beslutninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når krydset snart skal sættes, er det værd at huske, hvad der driver Sønderborg Kommune fremad: samarbejde, mod og viljen til at finde løsninger sammen.
Det er den energi, der skaber bevægelse og holder udviklingen på sporet. Det perspektiv er værd at tage med ind i valgdagen.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...