Læserindlæg: Sønderborg skal være foregangsby for kystbeskyttelse

Arkivfoto

Arkivfoto

8. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Melissa Knoch, Sønderborg, byrådskandidat for Slesvigsk Parti, skriver:

Læserindlæg: Kystbeskyttelse – nødvendigt ansvar for fremtidens Sønderborg

Sønderborg ligger smukt ved kysten, men med skønheden følger også et ansvar. Klimatilpasningsplanen viser tydeligt, at vi står over for store udfordringer med stigende havvand og stormfloder, som kan true både vores havnefront, bymidte og de mennesker, der bor og arbejder her.

Derfor er jeg tilfreds med, at byrådet nu afsætter midler til udviklingen af et kystbeskyttelsesprojekt ved Sønderborg Havnefront.

Artiklen fortsætter under annoncen

At tænke langsigtet er afgørende. Kystbeskyttelse handler ikke kun om at bygge diger og tekniske løsninger – det handler om at skabe tryghed og sikkerhed for de mennesker og fællesskaber, der udgør Sønderborg. Hvis vi samtidig vælger naturbaserede tiltag som stenrev, kan vi forene to mål: at beskytte byen mod klimatrusler og samtidig give havmiljøet nye levesteder.

Som byrådskandidat for Slesvigsk Parti vil jeg arbejde for, at Sønderborg Kommune bliver et foregangseksempel på helhedsorienteret klimatilpasning. Det betyder, at vi kobler sikkerhed, natur og byudvikling, så vi både beskytter det, vi har, og skaber nye værdier for kommende generationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mit mål er, at vi i Sønderborg ikke kun reagerer på klimaforandringerne, men planlægger offensivt. Vi skal sikre, at vores børn og børnebørn kan vokse op i en by, der stadig ligger smukt ud til kysten – men uden at være sårbar over for havets kræfter.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...