Læserindlæg: Sund fornuft giver bedre velfærd

Politikerbesøg i Klub Als: Privatfoto

Politikerbesøg i Klub Als: Privatfoto

7. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Janne Wølke Friis Søgnen og Frederik Klakk, byrådskandidater for Liberal Alliance, skriver:

Læserindlæg: Mindre bøvl. Mere fællesskab.

Der har været meget snak om, hvordan Liberal Alliance vil skaffe mere kernevelfærd ved at gøre tingene smartere – uden at fyre folk. Det vil vi. Ægte effektivitet starter ofte med små, kloge investeringer, der gør hverdagen bedre og sparer større udgifter senere.

Vi, Janne og Frederik, var i tirsdags forbi Klub Als – et paragraf 18 fritidstilbud til voksne, der lever med et handicap. Vi blev ‘spottet’ som de nye. Stole blev rykket ud. Chips knasede. Live musik. Fællessang. En lille dans. En varm hverdagsglæde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men også en bekymring: Færre kommer afsted. Der mangler ledsagere i aftenvagter. Og flere får stempel som ‘selvtransporterende’. Her går det galt i praksis. På grund af de individuelle ‘selvtransporteringsvurderinger’ sker det, at et botilbud kommer med 3 beboere i deres bus, mens 5 må finde vej selv. I stedet for at alle kører sammen, laver en tur ud af det – og faktisk kommer afsted.

Som Janne sagde den aften: ‘Det er det mest sindssyge jeg nogensinde har hørt’. Resultatet? Nogle bliver hjemme. Ikke fordi de ikke vil – men fordi tryg ledsagelse er nøglen. Excel hjælper ingen ud af døren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os bruge sund fornuft. Mindre papir, mere tid til mennesker. Flere ledsagertimer. Nemmere adgang til hjælpemidler. Bedre samspil mellem botilbud, frivillige og pårørende. Det giver mere igen: mindre ensomhed, bedre trivsel – og færre dyre sager senere.

Derfor vil vi i LA finde 100 mio. kroner ved at gøre tingene smartere. Ikke for at gemme dem væk, men bl.a. for at investere dem i frivillige indsatser og andre løsninger med gode ‘dynamiske effekter’ – der hvor man kommer langt for pengene. Det kræver, at vi løfter blikket fra regnearkene og ser mennesket foran os. Det gør vi – med frihed, ansvar og optimisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...