Læserindlæg: Tryghed er mere end faldende kriminalitetstal

Arkivfoto

Arkivfoto

5. september 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Tobias Brus Mikkelsen, Sønderborg, byrådskandidat for Dansk Folkeparti, skriver:

Læserindlæg: Tryghed først – kriminaliteten falder, men vi skal videre

Kriminaliteten i Sønderborg er faldet det seneste år. Fra 3.736 anmeldelser i 2023 til 2.783 i 2024. Det er godt, og det skal vi glæde os over. Men når jeg sidder hjemme i Sønderborg by, hører jeg stadig politisirener næsten dagligt.

For nylig blev parkeringspladsen ved min boligblok afspærret af politiet med hunde. Om natten, når jeg er på vej til arbejdet som bager, møder jeg jævnligt patruljer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spørgsmålet er derfor: Er det tryghed? Eller er tryghed, når vi kan mærke politiets tilstedeværelse i gadebilledet – før utrygheden opstår? For mig som DF’er er svaret klart. Tryghed kommer først.

Derfor vil jeg arbejde for:
flere nærpoliti-patruljer i gaderne i Sønderborg og ude i landsbyerne, videoovervågning på de steder, hvor borgerne føler sig mest utrygge, konsekvens over for unge kriminelle fra dag ét og at udlændinge, der begår kriminalitet, sendes ud – ikke bliver her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Folkeparti står vagt om borgernes sikkerhed. Jeg roser, at tallene går ned – men jeg kan som borger i Sønderborg også fortælle, at vi stadig har meget at kæmpe for.
Tryghed er ikke bare tal.

Tryghed er noget, vi skal kunne mærke i hverdagen.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...