Lillebælt Syd: Bliv medejer eller søg erstatning – få svar på borgermødet

Informationsmøde om Lillebælt Syd Vindmøllepark

Informationsmøde om Lillebælt Syd Vindmøllepark

2. januar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I forlængelse af Energistyrelsens udmelding om at give etableringstilladelse til havvindmølleprojektet i Lillebælt Syd inviteres alle til informationsmøde om værditabsordningen og køberetsordningen.

Mødet afholdes den 20. januar 2025 på Hotel Sønderborg Strand kl. 18:00 og der afholdes samtidig et møde i Assens.

”Vi ser frem til at byde borgerne på begge sider af Lillebælt velkommen til et møde, hvor de kan høre nærmere om, hvordan man kan søge om erstatning for værditab. Derudover vil det også blive præsenteret, hvordan lokale kan blive medejere af Lillebælt Syd Vindmøllepark. Vi ser frem til at svare på alle de spørgsmål, der måtte være til ordningerne for værditab og køberet”, fortæller Christian Udby, direktør i SONFOR A/S, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgermøderne afholdes for at give borgere, der bor i nærheden af projektet, mulighed for at vurdere, om de enten kan blive medejere af havvindmøllerne og/eller udnytte muligheden i loven for at søge om erstatning for værditab, som deres bolig måtte blive genstand for i forbindelse med opførelsen af havvindmøllerne, skriver Lillebælt Syd.

Alle borgere over 18 år med bopæl eller fritidsbolig i Sønderborg, Haderslev, Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner vil have mulighed for at gøre brug af køberetsordningen og blive medejer af projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi håber, at alle interesserede den 20. januar vil møde op på begge sider af Lillebælt. Ingen skal side tilbage med ubesvarede spørgsmål, om hvornår vindmølleparken vil stå klar, og hvornår man som nabo vil kunne blive medejer af projektet samt den yderligere proces omkring værditab og køberetsordningen. Selve udbuddet af ejerandele finder dog tidligst sted midt i 2026”, siger Christian Udby.

På møderne vil projektejerne præsentere havvindmølleprojektet med særligt fokus på emner, der vedrører værditabsordningen, for eksempel visualiseringer og støj. Energistyrelsen vil også præsentere VE-loven, Værditabsordningen og Køberetsordningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan stilles spørgsmål undervejs i præsentationerne, og efter en pause får deltagerne på begge lokationer mulighed for at gå rundt til caféborde og stille yderligere spørgsmål.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...