Lions satte rekord med salget af tulipaner

28. april 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lions Als sælger hvert forår – i lighed med mange andre Lionsklubber i Danmark – tulipanbuketter til forretninger, virksomheder og private. Overskuddet fra aktiviteten er øremærket til kampen mod misbrug.

I Lions Als har vi i efterhånden en del år været så heldige, at to af vores største – Linak i Guderup og Danfoss i Nordborg – har købt henholdsvis 50 buketter til plejecentrene på Nordals 150 buketter til patientstuerne på Sønderborg Sygehus. Et fantastisk initiativ, skriver Lions i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tænkte i klubben, at beboerne på alle kommunens plejecentre og ikke kun to af dem burde kunne glæde sig over forårsbuketter. Derfor kontaktede vi kommunen, men vi fik oplyst, at en kommune ikke må støtte en aktivitet som tulipansalget. Men vi gav ikke op og blev i stedet enige om at kontakte nogle erhvervsledere og virksomhedsejere for at få dem gjort interesseret i projektet. Og det lykkedes – vi fik tilsagn fra 11 virksomheder, som syntes, at det var en fremragende idé”, fortæller Hanne Emdahl Pedersen, formand for tulipanudvalget i Lions Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

Resultatet af indsatsen blev, at der den 10. marts blev kørt i alt 270 forårsbebudere i form af farvestrålende buketter ud til kommunens plejecentre – sponsoreret af 11 private erhvervsdrivende i Sønderborg. Dertil kom 150 buketter til Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Desuden har medlemmerne af Lions Als personligt besøgt forretninger og virksomheder i området, så der i alt er solgt mere end 800 buketter i 2020.

“Det er det hidtil bedste resultat i de 10 år, vi har solgt tulipanbuketter. Vi er så glade og taknemlige for den modtagelse, vi får, når vi besøger potentielle købere, og vi nyder at bringe buketterne ud og blive modtaget med glade smil. Og så glæder vi os, når vi fremkalder smil én gang til – nemlig når vi donerer pengene videre til foreninger, organisationer og institutioner, som yder en indsats for, at unge ikke skal havne i misbrug eller støtter familier, som på en eller anden måde er påvirket af misbrug”, siger Hanne Emdahl Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over de to nævnte virksomheder var det følgende, der støttede, at alle plejecentre i kommunen kunne få tulipanbuketter: Brdr. Ewers, GCM Estate, Broager Sparekasse, MR Klausen, Auto Lindvang, Sønderborg Ingeniør og Byggeforretning SIB, Andelskassen Sønderborg, Sønderborg Sommerrevy, I.P. Nordic, Advokaterne Kongevej, Destilleriet Als og SAAK Holding.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...