Lokal Sønderborg virksomhed overtager Delfi’s danske aktiviteter

25. september 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De to hovedaktionærer i Delfi Tech. Manufacturing Ltd. – moderselskabet til Delfi Electronics ApS, Delfi Solutions A/S og Protec Electronics ApS – har besluttet, at dele koncernens forretningsaktiviteter mellem sig.

Hans Damm Research A/S – moderselskab i DAMM- gruppen overtager de tre danske selskaber, Delfi Electronics ApS, Delfi Solutions A/S og Protec Electronics ApS, som alle i dag har base i Sønderborg.

Finn Hartmann Christiansen fortsætter som eneaktionær i Delfi Tech Manufacturing Ltd. -Hong Kong – og Delfi Tech Deutschland GmbH.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med opsplitningen får de tre danske selskaber ny ledelse.

En ny direktion bestående af fabrikschef Thomas Nis Lorenzen og økonomichef Christoffer Kirkegaard. Gynther Kohls bliver ny bestyrelsesformand.

”Vi er rigtig glade for at det er lykkedes at få denne aftale på plads, således vi kan arbejde aktivt videre med de danske selskabers fremadrettede udvikling og fortsætte den positive trend. Selskaberne har mange dygtige medarbejdere og har gennem de seneste år opbygget en stor viden indenfor udvikling, design og produktion af elektronikprodukter i tæt samarbejde med deres kunder. I et stærkt konkurrencepræget marked er det vores målsætning, at forsætte denne udvikling, forbedre indtjeningsevnen samt styrke vores position i Danmark og på de nære eksportmarkeder”, siger Bestyrelsesformand Gynther Kohls i en pressemeddelelse.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...